Villa med variation og ro

På en stor grund i Aars har KFS Boligbyg opført en moderne villa med fokus på de arkitektoniske detaljer. Her får børnefamilien masser af plads, udsigt over søen, gavmildt lysindfald og god akustik.

I et vesthimmerlandsk nybyggerområde med store, varierende grunde ligger en villa, der adskiller sig fra det klassiske ­typehus. KFS Boligbyg har opført boligen, der med 173 kvadratmeter i ét plan er oplagt til familien med børn.

Virksomhedens egne arkitekter har slået stregerne til huset, der udvendigt har et varieret udtryk. Murstenene er suppleret af en garage i mørkt træ, og der er anvendt tegl i to farver, som giver et flot spil i facaden.

En anden af villaens kvaliteter er den varierede vinduessætning. Flere steder går vinduerne fra gulv til loft i en todeling, hvor der er et lille stykke væg imellem det store glasparti nederst og det smalle vindue øverst.

– Huset er designet, så det er orienteret mod syd og har store Velfac-vinduer. Dels for at skabe et godt lysindfald, dels for at sikre kig til søen fra så stor en del af huset som muligt, fortæller Kenneth Poulsen, salgs- og marketingchef i KFS Boligbyg.

Et sikkert valg til god akustik
Den ensidede taghældning og en overdækket terrasse er ­andre detaljer ved huset. Terrassens loft er beklædt med lyse Troldtekt akustikplader, der også er valgt i alle boligens indvendige rum: Det store køkken-alrum, de to børneværelser, kontoret, soveværelset, viktualierummet og de to badeværelser.

– Vi tegner hvert hus fra bunden med fokus på den gode lyd, og Troldtekt akustiklofter vinder virkelig, når det handler om at skabe den bedste akustik. For eksempel kan et gipsloft med akustikfelter ikke give samme effekt, især ikke i store rum med højt til loftet. Derfor bruger vi Troldtekt i omkring 80 procent af de boliger, vi opfører, siger Kenneth Poulsen. Han til­føjer, at det også spiller en rolle, at Troldtekt er et dokumenteret bæredygtigt materiale.

– Vi arbejder med bæredygtighed i mange af vores elementer, så også her er Troldtekt et oplagt valg.
Visuelt er lofterne med til at bryde de rene, hvide flader. Det samme er enkelte af husets vægge, som er malet i en mørkeblå farve for at skabe en kontrast, som tilfører ekstra stil til den store villa.

Fakta

Projekt:
Nyopført typehus i Aars
Arkitekt:
KFS Boligbyg
Troldtekt Produkter
Loftsbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Hvid 101
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt skruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Publico
Fotos:
Tommy Kosior, Troldtekt A/S