Et helt nyt udtryk til skolen

Hamborg vokser - og dermed stiger også behovet for større skolebygninger.

Som led i byens skoleudviklingsplan under mottoet “Gode rum til en god uddannelse” har også Grundschule Potsdamer Straße i den nordøstlige bydel Rahlstedt gennemgået en udvidelse. Den åbne heldagsskole har for nylig fået en ny kontor- og administrationsbygning inklusive et bibliotek.

Det er lykkedes arkitekterne bag projektet at opnå et harmonisk samspil mellem de eksisterende skolebygninger, veje og pladser og den nye murstensbygning i to plan. Og det har givet skolen et helt nyt udtryk. Den kompakte indgangsbygning supplerer de eksisterende bygninger godt og harmonerer perfekt med omgivelserne.

Alle offentlige områder er tilgængelige direkte via indgangspartiet. Administrationsgangen, som ikke umiddelbart er synlig udefra, skaber med sine varme og venlige farver et roligt og behageligt arbejdsklima. Øverste plan indeholder lærerarbejds- og møderum med en medarbejderbalkon samt det såkaldte “læseland”, som er et kombineret bibliotek og opholdsrum for eleverne. Alle rum har takket være store vinduespartier et imponerende lysindfald og fleksible anvendelsesmuligheder. Der er skabt optimal belysning med rektangulære armaturer i varierende bredde integreret i lofterne.

Troldtekt-akustikpladerne er holdt i farver, der er perfekt afstemt efter den lysebrune gulvbelægning, samtidig med at løsningen lever op til de højeste standarder for lyddæmpning og brandbeskyttelse. Akustikpladerne består af 100 % naturmaterialer, træ og cement, og er derfor bæredygtige, samtidig med at de bidrager til et sundt indeklima.

Fakta

Projekt:
Ny administrationsbygning med bibliotek, Grundschule Potsdamer Straße, Hamborg
Arkitekt:
asdfg Architekten . Loeper Schmitz Grenz PartGmbB, Hamburg
Bygherre:
Freie und Hansestadt Hamburg, SBH | Schulbau Hamburg
Troldtekt Produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt strukturskruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Dipl.-Ing. Olaf Wiechers
Fotos:
Torben Weiß