Derfor er DGNB oplagt til almene boliger

Anlægsøkonomien spiller også en stor rolle i almene byggeprojekter, og det kan sprænge rammen, når man vil træffe ambitiøse materialevalg inden for bæredygtighed. Men omvendt behøver det langt fra være tilfældet.

– Vi oplever ikke, at certificeringen giver markant højere omkostninger, når den bliver tænkt ind fra begyndelsen. Her kan DGNB omvendt være en hjælp til at beregne og træffe de bæredygtige valg, der for alvor batter noget, siger Mette Qvist og fortsætter:

– For eksempel så vi i et byggeprojekt, at man i de mest brugte lokaler valgte et særligt gulv, som var dyrere i anlægsfasen, men som holder længere og er lettere at vedligeholde i driftsfasen. Så valgte man til gengæld et billigere alternativ til de øvrige lokaler, der ikke bliver brugt helt så meget.

Omkostningen til selve certificeringsprocessen vil typisk være mellem en halv og en hel million kroner. Mette Qvist oplever da også, at flere og flere almene boligorganisationer kommer med på certificeringsvognen. Det gælder især i og omkring Aarhus og på Fyn. Men også organisationer i Københavnsområdet er begyndt at stille krav om certificering.

I slutningen af 2020 lancerede Green Building Council Denmark en ny DGNB-manual for nybyggeri og omfattende renoveringer – med inspiration fra DGNB’s tyske hovedorganisation i Stuttgart. Baggrunden er et ønske om at belønne de bygherrer, der tænker ekstra visionært og innovativt i deres certificerede projekter. For eksempel kan det nu give bonuspoint at træffe og beskrive valg, som i særlig grad understøtter cirkulær økonomi. Det samme gælder valg, som i særlig grad er innovative.

– Det er som med karaktererne fra skolen. Du kan opfylde kravene og få 10 eller 12. Men hvis du nu faktisk kunne stræbe endnu højere og få et 13-tal, hvorfor så ikke gøre det? Vi vil gerne undgå, at DGNB bare handler om at sætte nogle flueben på en tjekliste. I stedet vil vi være med til at dokumentere innovative tiltag, så de kan blive relevante for flere i branchen, siger Mette Qvist og fortsætter:

– Noget af det, der tager tid i byggeindustrien, er at implementere cirkulære løsninger. Så det vil vi gerne fremme med den nye manual. Det kan for eksempel være, man genbruger mursten fra nabogrunden eller udnytter en eksisterende skakt til at etablere elevatorer. Vores opgave er så at vurdere individuelt i det enkelte projekt, om de cirkulære løsninger holder i retten og udløser bonuspoint i certificeringen. Her kigger vi for eksempel på robusthed, og om løsningerne er fri for problematiske stoffer – og så skal det kunne dokumenteres.

Mette Qvist tilføjer, at cirkulære materialevalg også vægter i de ”almindelige” point. For eksempel bidrager det til pointene at vælge anerkendte, tredjepartscertificerede produkter såsom Cradle to Cradle-certificerede materialer, som blandt andet er testet for problematiske stoffer.

>> Læs, hvordan Troldtekt bidrager til DGNB-certificeret byggeri

Blandt de andre nyheder i DGNB-manualen er DGNB Hjerte, som giver bedre mulighed for at dokumentere et sundt indeklima og bygninger, der skaber velvære. Med nok point inden for kriterier som luftkvalitet, lys, temperatur, akustik og arkitektonisk værdi kan bygningen opnå DGNB Hjerte. Mette Qvist siger:

– Vi ser alt for mange steder, hvor indeklima og robusthed ikke er tænkt ind i designet. For eksempel er en signaturbygning med vinduer fra gulv til loft jo ikke specielt bæredygtig, hvis den kræver køling store dele af året, fordi rummene bliver for varme. Den nye DGNB-manual handler om at hylde det ambitiøse og visionære, som samtidig er sundt, robust og økonomisk fornuftigt. Det taler godt ind i blandt andet kommunernes og de almene boligorganisationers tankegang, oplever vi.