Tryghed og eventyr

Børneinstitutionen er opført som en bøjet længe, hvor indgangen er placeret i det trygge gårdrum, mens grupperum og garderober er orienteret mod den store legeplads omkring bygningen.

I Havndrup mellem Roskilde og Køge har behovet for børnehave- og vuggestuepladser længe været stigende, hvorfor man har valgt at opføre en ny institution, Eventyrhaven. Med muligheden for at etablere et helt nyt børnehus har der også været mange ønsker for indretningen. NOVA5 arkitekter har formået at samle alle funktionerne i en kurvet bygning, hvor børnene på en gang kan opleve en tryg hverdag, og hvor de har mulighed for at udfolde sig i leg og kreativitet.

På en buet gang uden døre ligger grupperummene side om side orienteret ud mod legepladsen. Grupperummene åbner sig op mod legepladsen både med store vinduespartier og med et skrånende loft. Gangen opleves som et sammenbindende rum, der trækker den store institution sammen. Gangforløbet er meget varieret med nicher og åbninger til garderober og fællesrum.

Åbne rum med god akustik

Eventyrhavens mange fællesrum ligger orienteret ind mod gårdrummet og giver et indtryk af husets mange muligheder for udfoldelse. Her er indrettet et særligt rum for læring om natur og videnskab og et andet rum er dedikeret kreative produktioner. ”Salen” med mulighed for leg og teater kan åbnes op til et fællesrum, så børnene kan lave en lille forestilling.

Nogle fællesrum står i åben forbindelse med gangarealet, mens andre har glasvægge og giver mulighed for at se igangværende aktiviteter. Glasvæggene giver også en oplevelse af, at rummene er knyttet sammen, hvilket yderligere er understreget ved, at der er Troldtekt akustiklofter på begge sider af glasvæggen.

Troldtekt akustikplader er anvendt på alle lofter i Eventyrhaven og giver en fin arkitektonisk helhed og tekstur, der understreger den rolige og trygge stemning i huset.

Fakta

Projekt:
Eventyrhaven børneinstitution i Havdrup
Arkitekt:
NOVA 5 arkitekter
Bygherre:
Solrød kommune
Troldtekt produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik
Farve:
Lys natur
Struktur:
Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil:
5 mm fas, K5
Montering:
Med Troldtekt strukturskruer
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt