Landlig charme med kant

Henne Kirkeby Kro er kendt for sin restaurant, som både har to Michelin-stjerner og egen køkkenhave. Men kroen har også eksklusive værelser og suiter med en tilhørende morgenmadsrestaurant i Staldgården.

Morgenmadsrestauranten til kroens overnattende gæster ligger i Staldgården, hvor der også er tre værelser. Med udsigt til stedets 4.000 kvm køkkenhave nydes morgenkaffen i en behagelig, rolig atmosfære. Rummet balancerer mellem den autentiske staldarkitektur og en moderne indretning.

Det store hjørnevindue åbner rummet op og er tydeligvis et nyt indgreb ligesom stålkonstruktionerne, der bærer taget, står som moderne ornamenter. Rummets mest særlige karakter er loftet, som er åbent til kip med douglasgran behandlet med olie med bagvedliggende sorte Troldtekt akustikplader.

Trælister og Troldtekt giver et rustikt og akustisk balanceret rum, hvor der er en behagelig lyd, uanset om rummet bruges til morgenmad eller til et arrangement med musik.

Rustik sammenhæng

Gulvene er ligeledes meget rustikke med tegl i et sildebensforband. Teglene sender en hilsen til den tidligere stald, men er også anvendt udenfor og giver derfor en smuk sammenhæng mellem ude og inde og de eksisterende teglmure.

Udover Staldgården er også Nabogården og Jægerhuset med værelser. Tegnestuen Mejeriet har stået for renoveringen og nybyggeriet, som har bundet Henne Kirkeby Kro sammen til en arkitektonisk og indbydende helhed med respekt for de historiske bygninger og en moderne komfort.

Den store køkkenhave er samtidig et grønt rum, som gæsterne har adgang til, og som giver stedet en særlig, kulinarisk charme.

Fakta

Projekt:
Henne  Kirkeby Kro
Arkitekt:
Tegnestuen Mejeriet  A/S
Bygherre:
Fænø Gods I/S
Troldtekt Produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik + eftermonterede trælister som kundeløsning
Farve:
Sort 207
Kantprofil:
Ret kant, K0
Montering:
Specialløsning
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt