Fremtidens undervisningsmiljø
DTU Skylab har fået en 3.000 kvm stor tilbygning, der styrker Skylabs position som international innovationshub for studerende og forskere. Arkitekturen signalerer et ligefremt byggeri, hvor funktioner og materialer sammen giver et spændende udtryk.
Nybyggeri er en del af strategien for at understøtte bedre undervisning og forskning på internationalt plan, hvor bæredygtighed er integreret både på bygnings- og bydelsniveau.
En af de nye bygninger er DTU Skylab, som bliver fremhævet i forbindelse med Bygherreprisen for at skabe rammerne for et spændende iværksættermiljø på DTU.
Rationelt hus
Den nye del af Skylab er placeret på et hjørne og er en bygning med et stærkt blikfang. I den ellers homogene campus skiller bygningen sig ud med en dynamisk sammenstilling af stablede bokse. Midt i huset ligger atriet med ”the innovation space”, som der er visuel kontakt til fra alle etager. Her kan man følge med i igangværende tværfaglige projekter og forsøg.
Arkitekturen har et industrielt præg med synlige installationer og flere skift i materialer. Troldtekt træbetonplader præger lofterne i opholdsrum som kantinen og møderum, hvor akustikken og stofligheden er vigtig.
Netop fokus på akustik og dagslys er en del af punkterne for, at et byggeri kan kvalificere sig som et bæredygtigt byggeri. DTU Skylab er et klassificeret DGNB byggeri (guld) og er dermed en inspiration for DTUs plan frem til 2050, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet.
Fakta
Projekt: | DTU SkyLab i Danmarks Tekniske Universitet, Kongens Lyngby |
Arkitekt: | Rørbæk & Møller Arkitekter A/S |
Bygherre: | Danmarks Tekniske Universitet |
Troldtekt produkter | |
---|---|
Loftbeklædning: | |
Farve: | Grå natur og sort 207 |
Struktur: | Fin (1,5 mm træuld) |
Kantprofil: | 5 mm fas, K5 |
Montering: | Med Troldtekt strukturskruer |
Tekst & Fotos | |
Tekst: | Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt |
Fotos: | Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt |
Awards
DTU vandt prisen som Årets Bygherre 2020. Prisen uddeles af Bygherreforeningen og Boligfonden Kuben, og DTU fik den for den ambitiøse plan for udviklingen og transformeringen af DTU.
Certificering
DTU Skylab er DGNB Guld-certificeret.