Miljøvaredeklarationer (EPD’er) er et vigtigt redskab for rådgivere og bygherrer, der vil kende miljøpåvirkningen fra de forskellige materialer i byggeriet.
Her kan du læse, hvordan du bruger EPD’er, og hvorfor vi hos Troldtekt har fokus på fuld transparens i vores EPD’er.
EPD står for environmental product declaration og er redskabet til professionelle inden for byggeriet, som har behov for at kende miljøpåvirkningen fra de forskellige byggematerialer.
Hos Troldtekt har vi fået udarbejdet og tredjepartsverificeret produktspecifikke EPD’er efter EN15804+A1, som du kan finde her:
Troldtekt i grå natur, 25 mm – umalede plader
Troldtekt i grå natur, 25 mm– malede plader
Troldtekt i lys natur, 25 mm – umalede plader
Troldtekt i lys natur, 25 mm – malede plader
Troldtekt i grå natur, 35 mm – umalede plader
Troldtekt i grå natur, 35 mm– malede plader
Troldtekt i lys natur, 35 mm – umalede plader
Troldtekt i lys natur, 35 mm – malede plader
For at sikre rådgivere og bygherrer så transparent et datagrundlag som muligt har vi valgt at have særskilte EPD’er for vores forskellige produkter frem for kun at have én EPD med gennemsnitsværdier.
En EPD siger i udgangspunktet ikke, om et bestemt byggemateriale er mere eller mindre bæredygtigt. EPD’ens styrke ligger i, at den gør det muligt for rådgiveren eller bygherren at vurdere forskellige byggematerialers miljøpåvirkning – og træffe oplyste valg på baggrund af de forskellige data i EPD’erne.
Det er producenten af byggematerialet, der får udarbejdet EPD’en. Deklarationen hviler på en grundig livscyklusanalyse, som i Troldtekts tilfælde er udarbejdet af M.Sc. Stefan E. Danielsson, der har været tilknyttet Aalborg Portland. Den endelige EPD skal verificeres af en uvildig tredjepart, før den bliver offentligt tilgængelig for professionelle i byggeriet. Det tyske Institut Bauen und Umwelt e.V. (IBU) har verificeret og udgivet Troldtekts EPD’er. Via den gensidige anerkendelsesaftale mellem IBU og EPD-Danmark vil Troldtekts EPD’er snart også blive udgivet hos EPD Danmark
Efterspørgslen efter dokumenteret bæredygtigt byggeri er stigende, og det kan blandt andet ses i det stigende antal bygninger, der opnår en af de anerkendte certificeringer. Her spiller EPD’er en vigtig rolle. Både fordi den bagvedliggende livscyklusanalyse bruges til at vurdere hele byggeriets miljøpåvirkning, og fordi EPD’er dokumenterer miljøpåvirkningen bag de enkelte byggematerialer.
Hvis man i Danmark vil bygge efter den Frivillige Bæredygtighedsklasse, skal man også bruge EPD’er, så vidt det er muligt.
En produktspecifik EPD viser et bestemt byggemateriales samlede udledninger og ressourceforbrug i de faser af materialets levetid, som EPD’en dækker. Det er blandt andet:
Derudover fortæller EPD’en for eksempel også om byggematerialets bidrag til nedbrydning af ozonlaget, smog og forsuring.
Selvom alle EPD’er tager udgangspunkt i analysen af byggematerialets livscyklus, er det ikke alle EPD’er, der indeholder information om miljøpåvirkningen i hele materialets levetid. Hidtil har det været et krav, at EPD’en skulle rumme data om miljøpåvirkningen i materialets tidlige faser: udvindingen af råstoffer, fremstilling af materialet og transport til byggepladsen. Men de senere faser – herunder byggematerialets miljøpåvirkning i brugsfasen, samt når byggeriet skal rives ned – er i mange EPD’er ikke dokumenteret.
Fra oktober 2022 skal nye EPD’er også fortælle, hvordan byggematerialet påvirker miljøet efter endt levetid. Troldtekts produktspecifikke EPD’er er alle udarbejdet efter standarden EN 15804, og for at sikre størst mulig transparens rummer EPD’erne også en række data om brugsfasen.
De fem livscyklusfaser, som kan oplyses i en EPD, fremgår af figuren herunder. Faserne A1-A3 og (fra 2022) C1-C4 og D er obligatoriske, men som det også fremgår, har vi hos Troldtekt flere faser med. Typisk vil et byggemateriale få en større miljøpåvirkning, jo flere faser der oplyses om i EPD’en. Derfor er det meget vigtigt at sammenligne de samme faser på tværs af byggematerialer.
Det er også relevant at overveje, om der efter monteringen af materialet er brug for efterbehandling, som ikke er inkluderet i livscyklusanalysen. Troldtekt akustikplader leveres malede eller umalede og kræver hverken maling eller spartling efter monteringen. Derfor sker der ikke yderligere miljøpåvirkning, når pladerne er monteret.
I Troldtekts EPD’er indgår faserne A1-A3, A4-A5, B1, C1-C2, C4 og D (MND = Measurements not declared og MNR = Measurements not required).
Det er vigtigt, at man ved en sammenligning mellem flere produkter sørger for at vurdere ud fra de samme faser.
Tabellerne med resultater fra livscyklusanalysen er et centralt element i EPD’erne. Her opgøres materialernes aftryk i de forskellige livscyklusfaser med forskellige enheder, afhængig af om der ses på CO2-aftryk, forsuring, energiforbrug eller noget fjerde.
Talværdierne i tabellerne er udtrykt med 10’er-potenstal. Det betyder, at hvis der står E+, skal der sættes nuller efter tallet, og hvis der står E-, skal der sættes nuller før (decimaltal). Slutteligt betyder E+0, at tallet foran er den reelle værdi. Her demonstreret i tre eksempler:
EPD’erne er altså et godt redskab til at få overblik over miljøpåvirkningen i de forskellige faser af byggematerialets levetid. I Troldtekt akustikplader er råvarerne dansk træ og cement udvundet fra den danske undergrund. Mens cementproduktion udleder en del CO2, trækker træet markant i den modsatte retning, fordi træ binder kuldioxid under opvæksten. Samtidig betyder cementindholdet i Troldtekt pladerne, at de optager CO2 i brugsfasen via den kemiske proces karbonatisering. Den CO2 er lagret i akustikpladerne, indtil byggeriet skal nedrives.
Summen af træ og cement giver Troldtekt et relativt lavt CO2-aftryk i råvarefasen, og da vi i produktionen stort set kun bruger CO2-neutrale energiformer (vindkraft og biobrændsel fra eget fyr), er det samlede CO2-aftryk i faserne A1-A3 lavt.
Når en Troldtekt akustikplade har udtjent sin levetid (efter 50-70 år), ender den i dag typisk på genbrugsstationer og bliver brændt, så den bidrager med varmeenergi. I forbindelse med forbrændingen frigøres den lagrede CO2 fra træet. Det betyder, at størstedelen af akustikpladernes CO2 -udledning stammer fra fasen C4, der dækker over endt levetid.
Som en del af Troldtekts Cradle to Cradle-strategi er der tiltag på vej, som efter planen vil nedbringe CO2-aftrykket ved bortskaffelse og dermed give en lavere udledning i C4-fasen. Blandt andet sætter vi gang i et pilotprojekt med en række danske kommuner om at indsamle træbetonaffald fra genbrugsstationer, så det kan indgå i produktionen af ny cement hos Aalborg Portland – blandt andet som råvare i cementen.
I EPD’en er data opgjort ud fra de nuværende bortskaffelsesmetoder. I praksis betyder det, at C4-fasen er beregnet ud fra den måde, som de op til 50-70 år gamle træbetonplader bortskaffes på i dag (forbrænding) og ikke den måde, som en ny Troldtekt akustikplader forventeligt vil blive genanvendt på om 50-70 år.
Graferne viser CO2-aftrykket fra Troldtekt akustikplader i de forskellige livscyklusfaser.
I brugsfasen (fase B1) er CO2-udledningen negativ, fordi Troldtekt akustikplader optager CO2 via den kemiske proces karbonatisering.
Og da Troldtekt træbeton efter endt levetid kan vende tilbage til det biologiske og tekniske kredsløb, er der også registreret et negativt CO2-aftryk under genanvendelsespotentiale (fase D).
Når du som professionel i byggeriet sammenligner EPD’er, der beskriver byggematerialets miljømæssige påvirkning efter endt levetid, skal du være opmærksom på at sammenligne ud fra det rette grundlag. Mens nogle materialeproducenter (herunder Troldtekt) angiver forbrænding som bortskaffelsesmetode, har andre valgt at angive deponi – altså at affaldet graves ned.
I Danmark har vi ikke tradition for deponi, som regnes som den miljømæssigt dårligste løsning, hvor affaldet slet ikke udnyttes. Alligevel kan denne metode i EPD-sammenhæng fremstå fornuftig, fordi den lagrede CO2 i træprodukter med denne metode ikke frigives.
Hos Troldtekt anbefaler vi forbrænding af gamle træbetonplader frem for deponi, og for at være så transparente som muligt er CO2-aftrykket fra forbrænding derfor angivet i vores EPD’er.
Ovenfor har vi beskrevet den såkaldt produktspecifikke EPD – altså den deklaration, som beskriver, hvordan et specifikt byggemateriale påvirker miljøet.
Men findes der ikke en EPD for det byggemateriale, man vil bruge, kan man enten vælge en såkaldt branche-EPD eller regne med generisk data fra databasen ökobau.dat.
Branche-EPD viser et gennemsnit for, hvordan byggematerialer inden for en bestemt branche typisk påvirker miljøet. Det kan eksempelvis være en branche-EPD for betonelementer, vinduer, konstruktionstræ, tegl/mursten eller lignende. Inden for træbetonprodukter findes der ikke en branche-EPD.
Hvis du har muligheden, bør du altid vælge produktspecifikke EPD’er, da de giver de mest præcise data. Af samme grund er der krav om, at man tillægger 10 procent oven i EPD-værdierne, hvis man bruger en branche-EPD i forbindelse med certificering af sit byggeri. Bruger man generiske data, skal man tillægge 30 procent til data.
