Building Green: Sådan bygger du med et dokumenteret bæredygtigt indeklima

God akustik, frisk luft uden skadelig kemi – og materialer, der bidrager til et lavere CO2-aftryk. Indeklimaet vægter højt i dokumenteret bæredygtige bygninger. På Building Green i Aarhus deler Troldtekt A/S sammen med førende eksperter viden og inspiration om emnet.

03.06.2022

Indeklimaet er centralt, når bygherrer og rådgivere vælger at bæredygtighedscertificere deres bygning. I flere af de førende certificeringer indgår et sundt indeklima på lige fod med for eksempel bygningens klimaaftryk.

Building Green i Aarhus 15.-16. juni 2022 kan du opleve, hvordan Troldtekt akustikløsninger gør det muligt at leve op til flere krav på én gang, når du bygger.

Specialist talk: Et sundt indeklima i praksis 

I en Specialist Talk faciliteret af Troldtekt kan du møde Kathrine H. Stærmose fra AART architects og Hanne Tine Ring Hansen fra Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma.

Med udgangspunkt i det nye Vrå Børne- og Kulturhus deler de deres viden om at designe bygninger med et sundt indeklima. Her er Troldtekt® ventilation med til at forbedre indeklimaet – uden træk, støj eller synlige installationer.

Specialist Talk foregår på Building Greens første dag, onsdag den 15. juni kl. 14.05 (Main Stage).

FUTURECEM™: Akustikplader med markant reduceret CO2-aftryk.

På Building Green kan du opleve de nye Troldtekt akustikplader baseret på cementtypen FUTURECEM. Troldtekt baseret på FUTURECEM har et CO2-aftryk, der er henholdsvis 26 og 38 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå og hvid cement, målt gennem hele pladernes livscyklus. Alle fordelene ved de klassiske træbetonplader – herunder god akustik, effektiv brandsikring og naturlig styrke – er bevaret i pladerne baseret på FUTURECEM.

Alle Troldtekt træbetonplader, som er baseret på grå cement – både de klassiske plader og serien af Troldtekt designløsninger – fås baseret på FUTURECEM.

Cradle to Cradle: Fra sølv til guld

Hele serien af Troldtekt træbetonprodukter er i foråret 2022 rykket op fra sølv til guld i det bæredygtige designkoncept Cradle to Cradle. Det nye certifikat er opnået, efter skiftet til nye malingrecepter, hvor der er anvendt en nyere og mere bæredygtig konserveringsteknologi.

Troldtekt rykker to niveauer op – fra sølv til platin – inden for kategorien materialesundhed. Det udløser den samlede guldcertificering, som omfatter både akustikplader i natur og malet i standardfarver. 

Dokumentation: Fuld transparens om miljøaftrykket

Rådgivere og bygherrer kan nu downloade miljøvaredeklarationer (EPD’er) for 12 forskellige Troldtekt varianter af Troldtekt akustikplader. Det gør det lettere at finde tredjepartsverificeret dokumentation for netop den Troldtekt løsning, der indgår i en bygning.

EPD’erne dokumenterer blandt andet CO2-aftrykket fra hele akustikpladernes livscyklus og tager hver især højde for:

  • akustikpladernes tykkelse (25 eller 35 mm)
  • typen af cement i pladerne (FUTURECEM eller traditionel)
  • cementens farve (grå eller hvid)
  • om pladerne er malede eller umalede.

De nye EPD’er er tilgængelige på Troldtekts hjemmeside. Det samme er opdaterede dokumentationspakker for Troldtekts bidrag til certificeringer som DGNB, Den frivillige bæredygtighedsklasse, WELL, BREEAM og LEED. Dokumentationspakkerne er udarbejdet sammen med Rambøll.

Oplev Troldtekts nye tiltag inden for bæredygtighed på Building Green Aarhus, 15.-16. juni 2022. Mød Troldtekt på stand 20.