Rådgivere og entreprenører kan formentlig se frem til at fylde flere almene boligprojekter i ordrebøgerne over de kommende år. Aarhus er et af de steder, hvor innovation i de almene boliger er med til at sikre en by i arkitektonisk og social balance.
Læs interviewet med byens stadsarkitekt, Stephen Willacy, og dyk ned i flere af de almene projekter.
På posten som stadsarkitekt i Aarhus Kommune har Stephen Willacy en stor berøringsflade med almene boligprojekter. Og det er netop et område inden for byplanlægningen, som i særdeleshed ligger ham på sinde.
– Alment boligbyggeri er en vigtig brik i byens boligsammensætning, for vi ønsker en by med sammenhængskraft, social balance og plads til mangfoldighed. Aarhus skal være en god by for mennesker med forskellige indkomstniveauer. Ikke alle har råd til en ejerbolig, og det er ikke meningen, at man skal flytte ud ad byen, fordi man har lav indtægt. Man skal kunne være integreret i byen, hvis man vil, lyder det fra Stephen Willacy.
Når der boligpolitisk planlægges nye, store projekter i Aarhus Kommune, så er 25 procent almene boliger. Det samme er i øvrigt målet i København med henblik på at sikre en blandet by. Borgernes bopæl har som regel betydning for, hvor man går i skole, og det spiller en afgørende, demokratisk rolle.
– Der ligger en vigtig opgave i at blande befolkningens børn på tværs af etnisk baggrund og indkomstniveauer. Og det sker ved at blande boligkvartererne og blande alment med privat. Det vil løfte den samlede kvalitet, siger han.
Denne tankegang om at blande befolkningen adskiller sig i forhold til tidligere, hvor man typisk placerede almene boliger i klumper uden for bymidten.
Stadsarkitekten har stor respekt for boligforeningerne, som ifølge ham tager et stort samfundsansvar ved at tage klimadagsordenen alvorligt.
– Der bliver bygget mange interessante og innovative almene boliger, hvor boligforeningerne som bygherrer træffer modige valg og tænker miljøhensyn og bæredygtighed ind fra start. Det kunne man godt savne at se, at den private sektor gjorde i samme omfang.
Stephen Willacy pointerer, at boligforeningers nybyggerier i udviklingsområder som for eksempel Aarhus-forstaden Lisbjerg sender et signal til den private sektor om, at her er et godt sted at investere.
– Det er med at gøre stedet attraktivt, når ambitionsniveauet er højt. I sidste ender betyder det flere penge i kommunekassen til glæde for borgerne og en ny, spændende bydel til glæde for beboerne.
For at støtte den gode boligudvikling og skabe videndeling har stadsarkitekten og hans stab udarbejdet en kvalitetsguide til det almene boligbyggeri. Her er især fokus på at bygge fællesskaber, skabe byrumskvalitet, identitetsskabende byggerier, liveability og betydningen af de landskaber, man bygger i.
Lisbjerg er en landsby i udvikling, som er planlagt til at kunne vokse sig større end Skanderborg. Al2bolig står bag de almene boliger Lisbjerg Bakke. Tegnestuen Vandkunsten har tegnet boligerne, som er bygget i træ og andre materialer, som kan genanvendes i fremtiden. Boligerne er DGNB-certificeret og blev i 2018 kåret som Årets Byggeri.
Også de almene boliger Havnehusene på Aarhus Ø, opført af Brabrand Boligforening med Luplau & Poulsen samt ADEPT som arkitekter, er værd at fremhæve. Bebyggelsen har fra fire til ti etager med fælles glashuse på taget og består af 83 boliger og 179 ungdomsboliger med tilhørende fællesarealer. Havnehusene er et nulenergi-projekt og er desuden opført i tegl, der ikke kræver vedligeholdelse.
Aarhus er kendt for sin arkitektur i verdensklasse. Det skal dog ikke være hele historien. For mindst lige så vigtig er hverdagsarkitekturen. Den, der skaber rammerne om borgernes hverdag, forklarer Stephen Willacy.
– Vi vil gerne brande Aarhus, men vi skal også have fokus på nærmiljø, så der er sammenhængskraft imellem, hvor man bor, går i skole og arbejder, siger han og fortsætter:
– Vi ser, at flere ønsker at bo i bofællesskaber, hvor man kan vælge det sociale til og fra. Rent boligpolitisk skal vi derfor sørge for en variation i boligtyper og måder at bo på. Især når 38 procent af boligerne i Aarhus er singlehusstande. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan bygge efter det, og her er byrum vigtigt.
Et eksempel på fællesskabsorienteret boligbyggeri er det nye Generationernes Hus på Aarhus Ø. Her er muligheden for fællesskab tænkt ind med blandt andet fitnessrum, forsamlingskøkken, legeplads, konferencesal, multisal og aktivitetslokaler samt værksteder. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er bygherrer på Generationernes Hus
Også i København er de almene boligbyggerier med til at skabe en blandet by i de nye bydele, der skyder frem i disse år.
I hovedstaden er der aktuelt 20 procent alment boligbyggeri – målet er 25 procenter. I Carlsberg Byen skal 600 ud af 3.100 boliger være almene. På nuværende tidspunkt er der indgået aftale om 226 almene boliger, som AAB skal bygge sammen med JJW Arkitekter.
I Nordhavn er boligselskabet Domea i gang med at opføre byggeriet Orienten, som består af 131 boliger fordelt på familieboliger, ungdomsboliger og boliger for borgere med særlige behov. Der bliver også etableret daginstitution og erhvervslokaler.
Boligselskabet AKB opfører desuden et blandet byggeri på Papirøen i Københavns Inderhavn, der kommer til at bestå af familieboliger, ungdomsboliger og bofællesskaber. Byggeriet går i gang i 2021 og forventes at stå færdigt i 2024.
Illustration:© Cadwalk.
FOTO:
Stephen Willacy,
Stadsarkitekt i Aarhus Kommune.
På temasiden her kan du læse flere ekspertinterviews og se flere inspirerende eksempler på alment boligbyggeri.
Fra vellykkede transformationer af udsatte bydele til nye boligafdelinger, der sætter en høj standard inden for bæredygtighed.
