Søndervangskolen i Viby er på flere måder en utraditionel, dansk folkeskole. Her er borde på snorlige rækker afløst af formidlingstrapper, og skolens lange gange er forvandlet til en bevægelsessti med et hav af aktiviteter.
NERD architects har formet skolens nye rammer i en gennemgribende renovering, der har integreret bevægelse i børnenes hverdag.
På ti år har Søndervangskolen i det sydlige Aarhus flyttet sig fra at få dumpekarakter i både karaktergennemsnit og trivsel til at være et mønstereksempel på en multikulturel, dansk folkeskole. Det skyldes primært en ændring i den pædagogiske og didaktiske praksis, men også en omfattende renovering af skolens fysiske rammer. Blandt mange andre elementer har renoveringen fokuseret på at give børnene bedre mulighed for at bevæge sig i løbet af skoledagen.
– Vi taler ikke kun om bevægelse med høj puls, for bevægelse er mange ting. Det er også at give børnene mulighed for at rykke rundt og skifte position, mens de arbejder med en opgave. De fleste forældre kender sikkert til at sidde til forældremøde i barnets klasse. Efter et par timers snak har man ondt i hele kroppen af den ubekvemme stol. Det giver ikke mening at forvente, at børn kan sidde stille på sådan en stol en hel dag, siger Martin Roald Schrøder Poulsen, arkitekt, cand.arch., MAA og partner i NERD architects, som har stået for renoveringen.
– I klasselokalerne har vi arbejdet meget med, at børnene skal kunne bevæge sig rundt mellem forskellige aktiviteter, fordi undervisningsformen på skolen typisk er projektbaseret. Vi har skabt miljøer til formidling og miljøer til fordybelse. I klasselokalerne er der også skabt rum til bevægelse, samarbejde, leg og kreativ udfoldelse. På den måde kommer kroppen i en ny position, som passer til den aktivitet, barnet udfører, fortsætter han.
Brugerinddragelse har været et vigtigt element i arkitekternes tilrettelæggelse af den nye skole. Både elever og lærere er blevet spurgt til råds for at få indgående kendskab til de scenarier, der udspiller sig i lokalerne, når klokken ringer ind til en helt almindelig skoledag.
– Alle kan forestille sig en lærer, der står foran klassen og forklarer eleverne et eller andet. Men vi skulle forstå, hvad læreren oplever af begrænsninger i situationen. Under et interview fortalte en lærer os, at hun rigtig gerne vil have alle elever tæt på sig, så både den visuelle og auditive kommunikation er optimal. Det gav os ideen til formidlingstrapper, hvor alle elever kommer meget tæt på underviseren, forklarer Martin Roald Schrøder Poulsen.
Samtidig tilgodeser de trappelignende podier også elever, som har brug for at bevæge sig, mens de løser opgaver. I indskolingen er trapperne beklædt med specialdesignede tæpper, der illuderer en vej, så trappen inspirerer børn til leg og bevægelse. På mellemtrinnet er trappen vokset til et 112 kvadratmeter stort rummøbel med nicher og indhak, hvor man både kan samles til et oplæg, kravle rundt og finde plads til fordybelse. Med henvisning til farven kaldes møblet ’Det grønne bjerg’.
Gangarealerne er et skoleeksempel på, hvordan motion og leg er blevet en integreret del af elevernes skoledag. I stedet for at bruge de i alt 1,2 kilometer lange gang som cirkulationsareal har arkitekterne skabt en bevægelsessti. Stien er en del af Skole+, der er støttet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund. På stien er der forskellige aktivitetsstationer, som er tilpasset børn i den aldersgruppe, aktiviteterne henvender sig til. Stien gør det sjovt og motorisk udfordrende at bevæge sig fra A til B.
– Da vi tilrettelagde aktiviteterne på bevægelsesstien, tog vi udgangspunkt i tre motivationsfaktorer for bevægelse: Konkurrence, nysgerrighed og socialitet. Nævnt i omvendt rækkefølge er der for eksempel hængekøjer, hvor man kan gynge sammen eller ligge og tale med veninderne. Nysgerrigheden bliver stimuleret af stationer, hvor børnene selv skal regne ud, hvordan rekvisitterne kan bruges. Konkurrence-elementet giver sig selv, når man slipper børn løs på en alsidig lege- og forhindringsbane, siger Martin Roald Schrøder Poulsen.
Bevægelsesstien kan også bruges i undervisning. For eksempel kan børnene flere steder arbejde med målestok og skala eller måle på geometriske former. På den måde bliver bevægelse et element i elevernes læringsproces.
På en skole med et højt aktivitetsniveau og meget bevægelse har det været nødvendigt at have opmærksomhed på at skabe gode lydmiljøer. På loftfladen over bevægelsesstien er der monteret lyse Troldtekt akustiklofter, så eleverne kan grine, klatre og balancere uden at forstyrre andre. De gamle døre ind til klasseværelserne er af samme grund blevet erstattet af nye, lydtætte døre.
– Når man skaber et godt lydmiljø på en skole, handler det om at se på hver enkelt lokale og på den støj, som kan smitte mellem rum. Vi har arbejdet meget med differentieret akustik. Det vil sige, at vi har set på, hvordan det enkelte rum skal bruges og tilpasset den akustiske løsning derefter. I et rum til formidling skal der være høj talegenkendelse, mens der gerne må være lav talegenkendelse i et rum til gruppearbejde, så man ikke bliver forstyrret af, hvad der bliver sagt i gruppen ved siden af, siger Martin Roald Schrøder Poulsen.
Ud over Troldtekt lofter i lys natur, som går igen i skolens undervisningsrum, er der også monteret farvede akustikplader i sort, grøn, rød og gul i særlige bokse til klatretove og legeredskaber på bevægelsesstien.
FOTO:
Martin Roald Schrøder Poulsen, arkitekt, cand.arch., MAA og partner i NERD architects.
Sport og bevægelse foregår i mange forskellige former og faciliteter. Her er det vigtigt, at arkitekturen er designet til fysisk aktivitet og støj – men stadig med sans for æstetikken.
På denne temaside kan du læse, hvordan fornyelse af eksisterende skoler kan hjælpe børn til at bevæge sig mere i hverdagen.
Du kan også tage med til forskellige former for sportsbyggeri. Lige fra en komplet sportsby med multihal, tennisbaner, mountainbikespor og moderne sundhedscenter til et asfalteret gadeidrætshus.
