Materialeekspert: Data er nøglen til cirkulært byggeri

Siden har bygningscertificeringer som DGNB, LEED, WELL og BREEAM gået deres sejrsgang – ikke mindst i de nordeuropæiske lande. Men den nødvendige omstilling i byggebranchen nås ikke alene ved hjælp af bygningscertificeringer, påpeger Martha Lewis.

– I certificeret byggeri gør vi alt en smule bedre, end man ville gøre i traditionelt byggeri. Og det har værdi. Men vi tager ikke det nødvendige kvantespring, i forhold til den måde vi bygger på, de materialer, vi vælger, eller vores tilgang til design. Der skal mere til, for at vi kan adressere den klima-, kemi- og ressourcekrise, vi står i, siger hun.     

Martha Lewis har selv påvist svagheder ved de nuværende certificeringsordninger, når det gælder materialesundhed, som bør have større fokus.

I en undersøgelse i de fem nordiske lande fra 2019 så hun på, hvordan certificeringsordningerne screener for problematiske stoffer sammenlignet med de farlige stoffer, der rent faktisk bruges i byggeriet i de pågældende lande.      

– Konklusionen er, at vores certificeringssystemer generelt svigter os på dette område. De har ikke en effektiv screening for problematiske stoffer og slipper farlige stoffer igennem. Faktisk bliver auditørerne, der kigger på screeningen, ikke engang bedt om at screene for de stoffer, der er meget udbredt i de pågældende lande, siger hun.

Eksempelvis screener DGNB ikke for det kræftfremkaldende stof formaldehyd, selvom der i 2017 blev brugt over 9.000 ton af stoffet i den danske byggebranche. Eller for en bisphenol-A-polymer, hvor forbruget i byggebranchen var over 3000 tons. Bisphenol-A er allergifremkaldende og giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger.

– Vi skulle have disse stoffer ud af brug, siger Martha Lewis og uddyber, at mange certificeringsordninger ikke kan følge med forskningen.

Derfor vil de altid komme til kort, hvis de vil alle skadelige stoffer i byggeri til livs. Undtagelsen er den svenske udgave af BREEAM:

– Ordningen forsøger ikke at opliste alle de stoffer, der er forbudte. I stedet screener de for stoffernes egenskaber. Så man stiller krav om de følgeeffekter man vil undgå. Altså om stoffer er kræftfremkaldende, skader forplantningsevnen eller skaber misdannelser. Hvis nogle stoffer i byggematerialerne har de egenskaber, skal de ikke være i byggeriet, siger hun. Samme tilgang har Svanemærket, der også stiller det som et krav.

Martha Lewis oplever dog byggeriet i en rivende udvikling i disse år. Eksempelvis spirer flere projekter frem, hvor bygningerne er designet med henblik på at blive skilt ad og genanvendt efter endt brug. Og den udvikling vil få mere fart i de kommende år, spår Martha Lewis:

– Vi har arbejdet med ”Design for Disassembly” – bygninger, der skal kunne skilles ad - på et par projekter, og vi ser helt sikkert en stigende interesse for det. Og med den anden del af EU-taksonomi, der er trådt i kraft i 2023, vil der komme yderligere fart på, siger hun.

Taksonomien, der skal understøtte bæredygtige investeringer, stiller krav til rapportering og dokumentation af investeringer, som kan kaldes cirkulære.

Men det kræver nye måder at bygge på, hvis bygninger og byggematerialer skal kunne skilles ad. De nye metoder kan potentielt både gavne bygningernes brugere og klimaet:

– Ofte er det ikke byggematerialet i sig selv, der er problemet, men de produkter, man bruger til at sætte byggematerialerne på eller sammen med. De kan både indeholde problematiske stoffer og gøre det svært at skille bygningen ad igen. Hvis vi i stedet samler byggematerialerne mekanisk, slipper vi både af med farlige stoffer og gør materialerne lettere at genanvende, så det er win-win, siger hun.

For i dag er det ikke altid enkelt at vælge ”det rigtige” byggemateriale, der kun har gavnlige effekter på miljø, klima og mennesker:

– Man kan hurtigt komme ind i situationer, hvor man står med modstridende hensyn. At et byggemateriale måske har et lavt klimaaftryk, men til gengæld indeholder problematiske stoffer. Der er man nødt til at afveje sine valgmuligheder, siger hun.

På papiret giver bygninger, der kan skilles ad, gode muligheder for at genanvende byggematerialer i andre projekter. Men det er ikke uden udfordringer, erkender Martha Lewis:

– Jeg tror, at logistikken og ansvarsforhold er de store udfordringer. Byggematerialerne kan ikke bare tages ud af en bygning og sættes ind i en ny. Materialerne skal formentlig lagres et sted, inden de tages i brug igen. Og hvem har ansvaret og ejerskabet over materialerne i den fase? Det er bare nogle af de spørgsmål, der skal findes svar på, siger Martha Lewis.

Hun tilføjer, at der allerede er virksomheder, der arbejder proaktivt med at løse udfordringerne. For eksempel ved at udføre de nødvendige miljøscreeninger af byggematerialer, når de skal renses og klargøres til næste byggeri. Samtidig er der spørgsmålet om, hvilken garanti og hvor lang levetid man kan forvente af genanvendte byggematerialer:

– Her arbejder DTU i et lovende forskningsprojekt med at udvikle måder til såkaldt ikke-destruktiv test af byggematerialer. De samler information om, hvilken styrke der er i genanvendte byggematerialer, siger Martha Lewis. Og den type data bliver afgørende for omstillingen til mere cirkulært byggeri.

– Det er data, der forøger værdien af byggematerialerne i den cirkulære økonomi. Information om byggematerialerne samles i materialepas, så vi for eksempel ved, hvor mange gange et akustikpanel er blevet malet – og med hvad. Informationerne fra materialepassene samles i et bygningspas, der holder styr på, hvad der kommer ind i bygningen af nye materialer, og hvad der sker med dem, der er der i forvejen, forklarer hun og tilføjer, at materialeproducenterne her har en vigtig rolle at spille.

– Det er meget værdifuldt, at en virksomhed som Troldtekt har EPD’er på de fleste af deres produkter. Det er afgørende, for i byggebranchen skal vi have meget bedre styr på klimapåvirkninger fra produktion af byggematerialer, og det overblik giver EPD’erne, siger Martha Lewis.

• Tegnestuen blev grundlagt i 1959 af arkitekt Henning Larsen.
• Henning Larsen er en del af Rambøll Group.
• Tegnestuen har kontorer i Danmark, Norge, Tyskland, USA og Hongkong.