Innovation gør de gode løsninger bedre

1:a mar. 2017

Innovation gør de gode løsninger bedre

Innovation er en naturlig del af arkitektens faglighed og arbejdsmetoder. Det mener Lone Wiggers, der er partner i arkitektvirksomheden C.F. Møller.

Ifølge tegnestuens credo skal alle nye designopgaver indeholde innovation, men det sker altid med omtanke og respekt for de eksisterende løsninger, bygningens karakter og bygherrens ambition om at gå nye veje.

troldtekt_Lone Wiggers

FOTO:
Lone Wiggers, arkitekt & partner ved
C.F. Møller / Mærsk Tårnet i København copyright© Lærke Gade Bjerregaard

Når arkitekterne hos C.F. Møller arbejder med innovation, er det sjældent med Ole Opfinders løsslupne og utæmmede kreativitet, hvor fantastiske nyskabelser fødes af inspirerende sanseindtryk og vilde ideer. I stedet handler det om at forandre kendte løsninger og standarder – og give dem en ny dimension, så tingene hele tiden bliver lidt smartere.

– Vi har et credo, der siger, at der altid skal være innovation i et nyt design. Men det betyder ikke, at det hele skal laves om, for så fylder vi bygningen med for mange usikkerheder og uprøvede løsninger. Hvordan vi griber innovationen an, afhænger derfor meget af bygherrens ambition om at gå nye veje og sætte fremtidens standarder. En bygherre, der har et længere alment, samfundsmæssigt sigte, som eksempelvis Realdania, er ofte mere interesseret i innovation for at skabe nye løsninger, der kan komme samfundet til gavn, siger Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller.

Arkitektonisk greb guider innovationen

Den strukturerede og målrettede innovation falder naturligt for mange arkitekter i kraft af deres uddannelse, kompetencer og arbejdsmetoder, mener Lone Wiggers.

– Formgivning og tredimensionel helhedstænkning er en del af den klassiske arkitektuddannelse. Arkitekter skal være gode til at sætte form ud fra et teoretisk program, der kun eksisterer som ord på en side. Som formgivere er arkitekter derfor ofte gode til at visualisere nye måder at gøre tingene på, siger Lone Wiggers og fortsætter:

– Inden for arkitekturen opererer man med et greb, der kaldes hovedidéen. Det kan for eksempel være en funktion, en placering, en form eller et materialevalg, der er styrende for hele bygningen. Og som regel kræver hovedideen, at enkelte elementer, som fx en unik skranke eller en særlig karnap, nytænkes. 

Nytænkning forplanter sig i værdikæden

Ofte giver disse nytænkte elementer anledning til, at innovationen forplanter sig fra arkitektens design til entreprenøren og materialeleverandøren.

– Generelt er leverandørerne meget gode til at lytte til arkitekternes ønsker og foreslå forbedringer, fordi de kender komponenternes og materialernes egenskaber og muligheder. På den måde opstår innovationen tit, når flere gode hjerner sætter sig sammen med hver sin faglighed og stiller spørgsmål til det bestående. Og så er der jo spørgsmålet, om den nye løsning kan produceres med den eksisterende teknologi. Det kan inspirere til at indstille maskiner anderledes eller få købt det nye anlæg, som man alligevel har gået og tænkt på, siger Lone Wiggers.

En klog bygning til kloge hjerner

I mange tilfælde er innovationen drevet af økonomi og effektivisering: Højere kvalitet for færre penge. Men også andre problemstillinger, som klimaforandringer, energieffektivitet, arbejdsmiljø eller social sammenhængskraft, driver innovationen. Lone Wiggers peger på Københavns universitets nye bygning, Mærsk Tårnet, som et godt eksempel.

– Mærsk Tårnet er en klog bygning til kloge hjerner. Tårnet huser forskere fra mange forskellige fagområder, og på grund af behovet for udluftning i laboratorierne skal der hver halve time flyttes lige så meget luft som der kan være i Wembley Stadion, siger Lone Wiggers.

– Alligevel har bygningen et super-lavt energiforbrug, fordi man har kombineret funktioner og installationer på nye måder. Samtidig har vi designet bygningen, så den har en høj fleksibilitet, nytænkte intelligente facader, og en indretning, der indbyder til mere social interaktion og videndeling på tværs af faggrupperne samt skaber nye forbindelser mellem de omkringliggende bydele. Det giver social merværdi til glæde for både brugerne og det omgivende samfund, fortsætter hun.

FAKTA OM C. F. MØLLER

  • C.F. Møller er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden.
  • Virksomheden er grundlagt i 1924 og har i dag ca. 350 medarbejdere.
  • C. F. Møller har kontorer i Aarhus, København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London.