Alt for mange bygge- og anlægsprojekter bliver til uden en arkitektonisk og æstetisk helhedsbetragtning, mener arkitekt Erik Brandt Dam.
Der skal generelt være bedre sammenhæng mellem byliv, bebyggelse, infrastruktur og kunst i det offentlige rum, lyder det fra arkitekten, der har været medforfatter på 20 anbefalinger til et skønnere Danmark.
I 2018 publicerede Akademiraadet, statens rådgiver i kunst- og arkitekturspørgsmål, 20 anbefalinger til, hvordan Danmark bliver et skønnere land. Anbefalingerne handler om alt fra kunst i det offentlige rum til infrastruktur og byplanlægning.
En af ophavsmændene til anbefalingerne er Erik Brandt Dam, der er arkitekt og indehaver af ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS. Han mener, at fokus på æstetik og helhedsudvikling skal opprioriteres, når der bliver bygget – i de store byer, men også i landsbymiljøerne.
– Vi skal tænke mere i helheder, end vi har gjort tidligere, og der skal være en god sammenhæng mellem land og by. Det er vigtigt, at vi i de voksende storbyer er bevidste om sammenhængskraften mellem byliv, bebyggelser, infrastruktur og kunst.
– Der er brug for Akademiraadets stemme og opråb. Noget, der tidligere var selvfølgeligheder i byudvikling, er det ikke længere. I en corona-tid med krav om stor afstand er det for eksempel endnu mere åbenlyst for mange, at storbyerne ikke tilbyder tilstrækkeligt med grønne arealer. Samtidig er vi nødt til at få en del af trafikken væk fra byerne ved hjælp af bedre kollektiv trafik, mener Erik Brandt Dam.
I byggeriet mangler der også mange steder fokus på den langsigtede planlægning, ifølge Erik Brandt Dam. For mange byggerier er ikke tænkt ind i konteksten. Bygherrer skal forholde sig til arkitektur, kvalitet og nytænkning, så byggeriet skaber værdi for nærområdet.
Konkret foreslog Akademiraadet tilbage i 2018, at stat og kommuner udlægger byggefelter til nye måder at gentænke byggeriet på. Tanken er blandt andet, at flere forskellige arkitekter og arkitekturer skal repræsenteres.
– Det offentlige skal være med til at sætte standarden for kvalitetsbyggeri og sammenhængen med det omkringliggende nærmiljø. God arkitektur bygger samfund ved at skabe rum for mange forskellige boformer, forklarer Erik Brandt Dam, der påpeger, at en bedre arkitektonisk helhedsvurdering også giver mening i en økonomi- og miljøbetragtning, fordi byggerierne bliver langtidsholdbare.
Som supplement foreslog Akademiraadet, at op mod ti procent af et udviklingsområde afsættes til eksperimenter. Ud over at give denne del af området væk gratis skal det offentlige også støtte udviklingen af projekterne.
Akademiraadets anbefalinger fra 2018 er, ifølge Erik Brandt Dam, begyndt at have indvirkning på kommunernes lokalplaner.
– Jeg har en oplevelse af, at mange kommuner manglede input og fokus på vigtigheden af helhedsplaner, og det har Akademiraadets tanker været med til at ændre på. Vi er blevet synlige, som en aktiv metastemme, og kommunerne lytter til os, mener arkitekten.
De 20 anbefalinger er tiltænkt både by- og landområderne, så derfor er det ifølge Erik Brandt Dam oplagt, at alle kommuner lader sig inspirere af idékataloget.
Et af arkitektens egne eksempler på et helhedsorienteret og arkitektonisk mønsterprojekt er renoveringen af en gammel skole i den vestjyske by Nr. Vium. Her gjorde ERIK BRANDT DAM Arkitekter meget ud af at involvere borgerne i at skabe en løsning med langvarig værdi for lokalområdet. Landsbyen i Skolen, som projektet blev døbt, vandt RENOVER prisen i 2017.
– Skolen har i mange årtier været samlingssted i sognet, og det var vigtigt for os, at arbejde med det bestående og de mentale værdier i bygningen. Borgergruppen skulle opleve, at huset er deres eget og ikke arkitektens forestilling. På den måde får værdien af det nye hus bedre fæste i samfundet, siger Erik Brandt Dam.
Juryen bag RENOVER prisen lagde vægt på, at projektet har bibeholdt den traditionelle betydning for borgerne i lokalområdet på trods af en markant transformation. Arkitekturen har fået en ny form, men med god sans for bevarelse og inddragelse af det eksisterende.
1. FOKUS PÅ KUNST, KULTUR OG ÆSTETIK
Det visuelle bevidsthedsniveau i Danmark skal højnes
2. DE VISUELLE FAG I SKOLERNE
Visuelle fag skal være obligatoriske på alle klassetrin
3. DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER
De kunstneriske uddannelser skal opgraderes
4. ET SAMFUND I OMDANNELSE
Se på sammenhængen mellem byerne og landskabet
5. AT LÆSE LANDET SOM EN ÅBEN BOG
Et enkelt museklik og se hvert punkt i Danmark
6. LANDSKAB OG NATUR
Tag æstetisk stilling til det åbne land – staten bør gå forrest
7. KYSTERNE
De danske kyster er vores største landskabelige ressource – de er vores Grand Canyon
8. LAD BY VÆRE BY OG LANDSBY VÆRE LANDSBY
Vi behøver ikke græssende kvæg på Rådhuspladsen – eller skyskrabere i Skagen
9. LIVET PÅ LANDET
Vi skal gentænke landsbyernes struktur – og deres forhold til det åbne land
10. BYEN
Vores byer beriges af mangfoldighed – derfor skal vi tillade flere eksperimenter
11. BYGNINGER
Nyt byggeri skal forholde sig til sin kontekst – kvalitet i det offentlige byggeri er en investering i fællesskabet
12. ENERGIPRODUKTION I LANDSKABET
Fremtidens energilandskaber er og skal være grønne
13. MOTORVEJE OG TOGSPOR
Skønhed på rejsen
14. INDFALDSVEJE
Indfaldsvejene til byerne skal have deres egen historie
15. FØRERLØS TRANSPORT
Total nytænkning af vores trafikdesign
16. PAUSENS RUM
Pausen er lige så væsentlig som selve rejsen
17. KUNST SKAL UD TIL ALLE
Implementering af kunst på et højt kunstnerisk niveau skal komme hele landet til gode
18. HELE DANMARKS FORSKØNNELSE
Kunstcirkulæret skal også gælde for offentligt byggeri i regioner og kommuner
19. KUNSTNERISKE VISIONER I ALLE DE STØRRE BYER
Kunstpolitikker skal implementeres i alle landets større byer
20. DET ÆSTETISKE OG DIGITALE RUM
Staten skal gå forrest med æstetisk udvikling af det offentlige digitale rum
Kilde: akademiraadet.dk
FOTO:
Erik Brandt Dam,
Arkitekt og indehaver af ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
