Troldtekt® wall deco / v-line

Karakterfuld vægdekoration til private hjem.

Med Troldtekt wall deco / v-line kan private boligejere vælge en dekorativ Troldtekt akustikløsning til hjemmets vægge. Løsningen består af vægpaneler på 60 x 60 cm. Panelerne sælges i æsker med to i hver – ét panel med 6 spor hen over overfladen og ét med 10 spor.

Ens kant på de fire sider

Produktet lægger sig op ad designløsningen Troldtekt v-line med diskrete v-spor. Med Troldtekt wall deco / v-line er kantbearbejdningen den samme hele vejen rundt, så en plade kan roteres efter ønske. Panelerne fås i standardfarverne hvid, grå og sort.

Sammensæt selv en dekoration

Med de fleksible designmuligheder kan boligejere sammensætte deres egen dekoration med for eksempel to, fire, seks eller flere paneler i stuen, køkken-alrummet eller andre boligrum. Den akustiske effekt er ikke den samme som med et helt akustikloft, men panelerne bidrager stadig positivt til hjemmets akustik.

Fakta: Troldtekt wall deco / v-line

  • Troldtekt wall deco / v-line er vægpaneler, der måler 60 x 60 cm.
  • Hvert panel har enten 6 eller 10 elegante v-spor hen over overfladen.
  • Panelerne fås i standardfarverne hvid, grå og sort. De kan desuden males uden at miste de akustiske egenskaber.
  • Da kantbearbejdningen er den samme på alle fire sider, kan panelerne desuden roteres afhængig af det mønster, man ønsker at skabe på sin væg.

Se også de 6 gode grunde til at vælge Troldtekt