Jens Christian Vestergaard

Jens Christian Vestergaard er født i 1960 og har været professionel kunstner i 15 år. Han kommer oprindeligt fra Holstebro, men bor nu med sin familie i Stoholm mellem Viborg og Skive. Her har Vestergaard også eget atelier. Blandt køberne af Vestergaards malerier er både danske og udenlandske privatpersoner, men også en række banker, skoler og kulturhuse.

Nedenfor kan du finde et udvalg af Jens Christian Vestergaards værker.

120 x 180 cm

120x180-01
120x180-02
120x180-03
120x180-04
120x180-05
120x180-07
120x180-08

60 x 60 eller 120 x 120 cm

60x60-01
60x60-02
60x60-03
60x60-04
60x60-05
60x60-06
60x60-07
60x60-08
60x60-09
60x60-10
60x60-11
60x60-12
60x60-13
60x60-14
60x60-15

60 x 120 cm

60x120-01
60x120-02
60x120-03
60x120-04
60x120-05
60x120-06
60x120-07
60x120-08
60x120-09
60x120-10
60x120-11
60x120-12

Interview

Flere af Jens Christian Vestergaards malerier er reproduceret på Troldtekt dekoration. Det har været en spændende proces at være involveret i for kunstneren, som henter inspiration til sine farverige malerier i egne oplevelser og tanker.

– Hvor det verbale sprog holder op, begynder billedsproget. Ordene er den vestjyske kunstner Jens Christian Vestergaards. For ham udtrykker et maleri mere end tusind ord. Vestergaard henter inspiration i de stærke, personlige oplevelser, hans til tider barske liv har budt på, og i sit atelier i Stoholm mellem Viborg og Skive forvandler han tankerne til penselstrøg på lærred. Det er endt i en række malerier i stærke farver, og et udvalg af dem har kunder mulighed for at få reproduceret på en Troldtekt dekorationsløsning.

Inspiration i Troldtekt

For Jens Christian Vestergaard er det en spændende proces, når et af hans malerier ved hjælp af digitalfotografering og printteknologi bliver blæst op på en Troldtekt plade i et langt større format end originalen.
– Malerierne fungerer enormt godt, når de bliver printet. Faktisk har det én gang inspireret mig til at male et af mine malerier igen i en større version, siger Vestergaard, der ikke har noget problem med, at hans værker kan ændre karakter, når de kommer på Troldtekt dekoration.
– Ofte bliver de mørkere i nuancerne, men det fungerer godt, og jeg respekterer fuldt ud, at print på Troldtekt er et helt andet værktøj end maling og spartel på et lærred, fortsætter kunstneren.

En linje i kunsten

Det er foreløbig især Jens Christian Vestergaards tidlige motiver, der bliver benyttet til Troldtekt dekoration. Med tiden forestiller Vestergaard sig, at den udvikling og linje, der er i kunstnerens egen malerkarriere måske kan gå igen i motiverne til Troldtekt.
– Jeg har bevæget mig fra det nonfigurative og abstrakte til nogle mere konkrete motiver, og afhængig af i hvilket rum løsningen skal bruges, kunne den udvikling måske være interessant at vise på Troldtekt, siger han.

Bibelsk motiv


I de seneste år har et motiv med den bibelske fortælling om Jakob og Himmelstigen i kombination med historien om Babelstårnet præget Jens Christian Vestergaards kunstnerliv.
– På den ene side symboliserer billedet det, der kommer til os fra himmelen. På den anden side viser det med Babelstårnet vores forsøg på selv at kontrollere livet – et forsøg, der ofte ender i rene luftkasteller. Jeg kunne godt forestille mig, at sådan et billede ville passe godt på en Troldtekt plade – for eksempel hos et menighedsråd, siger Jens Christian Vestergaard.