Første cirkulære børnehus

I Gladsaxe Kommune har man siden 2016 opført børnehuse som svanemærkede byggerier. Nu har Kommunen også opført verdens første cirkulære børnehus med upcyclede materialer fra Gladsaxe skole.

Børnehuset Svanen er et ægte pionerprojekt, som viser vejen og giver inspiration til andre bygherrer og arkitekter. At genbruge byggematerialer er fyldt med udfordringer, men viser sig også at rykke på bevidstheden om bæredygtige veje og syn på materialers evner og udtryk. Fra Gladsaxe skole, som lå samme sted, har man hentet mursten og teglsten samt træspær og 6000 ton beton. Der har også været sans for, at elementer som tidligere skolevask, cykelstativer, og kuppel kan genbruges og underbygge fortællingen om den genbrugte skole.

Den nye bygning er opført som en serie, sammenstillede huse med et centralt orangeri som indgangsparti. Arkitektonisk er bygningen præget af de genbrugte tag- og facadematerialer, der giver en særlig collagepræget æstetik. Indenfor oplever man også bygningen som små huse med loft til kip. I loftet er anvendt Troldtekt natur i alle rum, der både har fremragende akustiske egenskaber, men lever også op til kravene omkring svanemærket byggeri og er Cradle to Cradle certificeret (guld).

Ingen manual                    

Ved at genbruge så store mængder lokale materialer spares der både CO2, ressourcer og arbejdsgange. Byggeriet har også kort efter ibrugtagning modtaget Bæredygtighedsprisen ved Building Awards 2022. Arkitekt Helen Glindvad Kristensen ved Gladsaxe Kommune fortæller, at det har været en spændende proces, hvor mange beslutninger har måttet tages undervejs for at opnå den optimale genbrug af materialerne. Derfor kræver sådan en proces først og fremmest en god dialog.

Gladsaxe Kommune har siden 2016 kun opført svanemærkede børnehuse. Heriblandt den første nordiske svanemærkede renovering, hvor et tidligere seminar er ombygget til Børnehuset Paletten. Grønnegården og Egedammen er opført med CLT-elementer og genbrugte teglsten til facaden. At børnehusene er svanemærkede betyder, at der er fokus på indeklima og derfor også på bæredygtige materialer og begrænsning af energiforbruget. Der er valgt Troldtekt til alle disse nye børnehuse.

 

Fakta: Troldtekt er registreret i Nordisk Miljømærknings database over materialer, der kan indgå i svanemærket byggeri.