Et godt sted at gro

Børnehuset Grønnegården er på én gang et meget fremsynet byggeri og visuelt i tråd med de historiske bygninger ved det 100 år gamle Grønnegården. Det er der kommet et meget vellykket børnehus ud af.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den trelængede bygning med plads til i alt 144 børn er opført som Danmarks første CO2-neutrale børnehus - og derudover er det Svanemærket. Den konsekvente brug af træ bringer faktisk regnskabet i plus og gør byggeriet CO2-negativt. Vægge er opført i CLT-træ med træisolering og beklædning både inde og ude. Desuden må fremhæves, at murede partier overvejende er genbrugssten.

På taget af den centrale fællesbygning ligger et solcelleanlæg til bæredygtig strøm i huset, hvilket også er en forudsætning for Svanemærkningen. Grønnegården er opført ved den historiske gård af samme navn, og den indgår i børnehusets legeområde. BBP Arkitekter har formået at skabe en naturlig helhed mellem de eksisterende og nye bygninger. Den gamle lade har tydeligvis været inspiration til formsprog, farver og brugen af træ.

Et levende indre

Strukturen i børnehuset er ligefrem som var det en rigtig gård. Fællesfunktioner som garderobe, fællesrum, køkken og administration ligger i hovedhuset, som er højere end de to længer med henholdsvis børnehavestuer og vuggestuestuer. Arkitektonisk er der skabt en fin kontinuerlighed mellem rummene, samtidigt med, at man oplever skift i rummets belysning, rumlighed og farver. Dagslys er tydeligvis prioriteret med en del ovenlys, og fællesrummene ud for stuerne har også store vinduer.

På alle lofter er der anvendt Troldtekt, som er et materiale, der er godkendt til anvendelse i Svanemærket byggeri. I de fleste rum er det Troldtekt Line i lys natur, der med sine spor gør lofterne til sammenhængende flader, som endda fortsætter til næste rum.

Kunstner Malene Bach har stået for farvesætningen af Grønnegårdens indre, hvilket smukt fremhæver træets struktur og rummenes indbyrdes relation.