Assens Rådhus

Siden 1884 er der blevet produceret sukker, også kaldet ’det hvide guld’, i Assens på Fyn. Derfor var det også en dramatisk tid for byen, da Danisco meddelte at de ville lukke produktionen ved udgangen af 2006. Dermed forsvandt 180 gode faste arbejdspladser i den lille købstad, og yderligere 400 sæsonarbejdere blev overflødige i den ellers så travle roekampagne om efteråret. Samtidig mistede det enorme industrianlæg med ét sin berettigelse og truede med at blive et bynært område i hastigt forfald.

Disse begivenheder var ikke det bedste udgangspunkt i en tid med kommunesammenlægninger og skærpet konkurrence byerne imellem. Gode råd var derfor dyre i Assens i 2007, men heldigvis valgte et visionært byråd at tage kampen op, og i dag står byen stærkere end nogensinde før. En omfattende strukturplan blev udarbejdet, og det er denne samlede vision, der nu er ved at materialisere sig på bl.a. Daniscos enorme arealer.

Modgangen er dermed vendt til en ukuelig tro på fremtiden, og ved årsskiftet indvies byens nye rådhus, som har fået til huse i den tidligere sukkerfabrik. Når de 300 medarbejdere møder på rådhuset 3. januar er det samtidig begyndelsen på en ny epoke i byens historie. En hel bydel er sat på skinner og i de kommende år vil Assens ændre karakter, men på en måde, hvor historien og de kulturelle værdier indgår som en integreret og naturlig del af forandringen.

Historisk industrianlæg

Assens Sukkerfabrik og dens fire saftstationer er opført i 1883-84. Fabrikken blev anlagt uden for Assens for at kunne udnytte den nærliggende havn, den nyanlagte jernbane, vandet fra Kærum Å og ikke mindst byens arbejdskraft. Sukkerfabrikken fremstillede oprindelig rå- og puddersukker, men blev i 1963 ombygget til melisproduktion.

Sukkerfabrikkens ældste del, som er tegnet af arkitekt Ove Petersen, består af grundmurede teglstensbygninger i forskellige størrelser. En kolossal skorsten på 60 meters højde er omdrejningspunkt og kan ses på lang afstand. Anlægget er udvidet og forandret løbende siden opførelsen i 1884. Nogle af de senere udvidelser blev tilpasset den oprindelige byggestil, men med tiden blev anlægget også meget sammensat og mistede noget af den oprindelige klarhed.

Rådhus som katalysator

Det var altså ikke en samling indflytningsklare bygninger og et smukt grønt område, der pludselig blev overdraget til kommunen, nærmere tværtimod. Alligevel opstod idéen om at konvertere anlægget relativt hurtigt, og kommunaldirektør Henning Qvick fortæller her hvorfor: ’Vi var godt klar over, at sukkerfabrikken hurtigt ville forfalde og blive et alvorligt problem, hvis vi ikke greb det rigtigt an med det samme. Alene arealerne er på 20 hektar, og det svarer til en tredjedel af hele Assens By.’

’Nedbrydningen af selve industrianlægget var i sig selv et omfattede projekt, men det gav os samtidig den nødvendige luft til at få udarbejdet en detaljeret strukturplan med fire hovedområder i byen og omkring havnen. Dette grundlag har været en uvurderlig hjælp igennem hele processen, som udmønter sig i en samlet investering på 200 mio. kr. over de kommende år.’

’Vi blev også hurtigt opmærksomme på, at der skulle offentlige investeringer i projektet for at sparke udviklingen i gang. Desuden var det vigtigt at tænke fabrikken ind i en større sammenhæng. I september 2007 tog byrådet beslutning om at flytte rådhuset til sukkerfabrikkens hovedbygninger i 2010. Kommunesammenlægningen havde bevirket at medarbejderne var placeret på 5 forskellige lokaliteter i 4 forskellige byer, og det var nødvendigt at få samling på tropperne i tidssvarende lokaler.

Denne tilførsel af 200 nye kommunale arbejdspladser i det daglige vil give byen en tiltrængt saltvandindsprøjtning. Assens Politi flytter også ind i vestfløjen i det nye år, og vi ser frem til den positive synergieffekt, som det vil give i det daglige’, slutter Henning Qvick.

Inspiration fra Ruhr

Når Rådhuset tages i brug ved årsskiftet, er det altså blot første etape af en meget kompleks byggeopgave, som er afsluttet. En delegation fra kommunen havde sammen med Danisco været på studietur i Tyskland og dér fundet inspiration i Ruhrområdets mange konverteringer af store industrianlæg til kulturelle- og erhvervsformål.

Nu var der bare tilbage at få konkretiseret de mange ideer i et realistisk projekt. En prækvalifikation førte til en konkurrence mellem 5 forskellige konsortier. Valget faldt på et forslag udarbejdet af konstellationen MT Højgaard A/S og rådgiverne Årstiderne Arkitekter A/S, Arkitektfirmaet Gråbrødrene og Grontmij / Carl Bro. Projektering og selve byggeprocessen kunne gå i gang og resultatet er blevet et flot bygningsanlæg med mange kvaliteter, såvel inde som ude.

Det store U-formede anlæg danner en stor sydvendt plads, der domineres af den gigantiske skorsten i gule tegl. Stemningen er nærmest sydlandsk og på en sommerdag vil man kunne føle sig hensat til et torv i Toscana. Skorstenens skygge vil dagen igennem bevæge sig rundt på den nye rådhusplads og på denne måde fungere som et solur, der også minder den besøgende om stedets foranderlige historie.
Hovedindgangen til rådhuset ligger centralt i den nordvendte fløj. Indenfor mødes man af et stort ankomsttorv med bl.a. Borgerservice. Et centralt lysskår åbner op og afslører husets volumen. Fire projektrum hænger ud mod atriet i 1. og 2. sals højde og den besøgende får dermed indblik i rådhuset som arbejdsplads og institution. Herfra kan man fordele sig til resten af huset og de to øvrige fløje. I stueplan findes alle borgerrelaterede funktioner, mens de to øverste etager er forbeholdt husets ansatte. Det samlede rådhus er på 8482 m2.

Hovedgrebet

Årstiderne Arkitekter har organiseret huset i en enkel og let overskuelig planstruktur. Ved at placere en gennemgående kerne i midten af huset, med plads til alle husets sekundære rum, er der skabt naturlige arbejdspladser langs rådhusets ydermure. Det giver dagslys og udsigt, selv om husdybden er større end normalt. Grebet sikrer også en kort afstand fra alle arbejdspladser til projektrum, kopirum osv. Gennembrydninger af etagedækkene forbinder alle tre niveauer og ovenlys bidrager til et flot og levende miljø.

Stemningen i hele bygningsanlægget er lys og venlig, - lidt som en kunstners atelier. De flotte industribygninger er blevet omformet, men uden at de historiske spor er blevet udvisket. Konstruktioner og installationer er ikke gemt af vejen, men står synlige som en aktiv del af den arkitektoniske idé. Som kontrast til de hvide vægge, søjler og lofter er huset foret med asketræ i form af gulve og listebeklædte møderum og trappeforløb. Det giver desuden en god fornemmelse af hvad der er oprindelig bygningsmasse og hvad der er tilføjet.

En gruppe af tidligere ansatte på sukkerfabrikken har på frivillig basis udvalgt og renset en række gamle industri komponenter, som vil indgå på lige fod med den øvrige kunstneriske udsmykning. På rådhuspladsen udenfor vil der desuden blive en opstillet en vandskulptur til en værdi af 1,5 mio. kr. hvoraf Statens Kunstfond bidrager med to tredjedele.

Troldtekt akustikplader

Troldtekt grå natur med grov struktur og efterfølgende hvidmalet. Ca. 4200 m2.

Årstiderne Arkitekter siger om den omfattende brug af træbeton: ’Når valget er faldet på den hvidmalede Troldtekt, handler det naturligvis om optimal akustik, men også om økonomi og om æstetik. Vi har ønsket at bevare et industrielt look, hvor de gamle konstruktioner fremhæves i stedet for at skjules.

Den eksisterende jernkonstruktion i stueplan står tilbage omkring ’lysskåret’, og fortæller historien om fabrikkens fortid, og af samme årsag er der ikke nedhængte lofter i stueplan. Imellem de eksisterende loftsbjælker er der implementeret afgrænsede felter af akustikplader.’

Årstiderne Arkitekter har i øvrigt selv til huse i en tilsvarende bygning i den gamle Papirfabrik i Silkeborg. Også her er der anvendt Troldtekt med stor succes.