Nørre Vosborg

Moderne hotelfløj og konvertering af ladegårdsanlæg til kulturelle formål.

Den fornemme restaurering af herregården Nørre Vosborg i Vestjylland er allerede vidt berømmet. Det har været et af landets største restaureringsprojekter, som i de seneste fire år har beskæftiget flere hundrede lokale håndværkere og eksperter fra hele landet. I det følgende vil opmærksomheden begrænse sig til den nybyggede hotelfløj og konverteringen af ladegårdsanlægget til bl.a. multisal og udstillingsrum.

Nørre Vosborg er et af de få og mest velbevarede anlæg, der er tilbage i de vestjyske fjordlandskaber – med en historie, der kan dateres tilbage til 1200 tallet. Ejendomsselskabet Realea A/S, som overtog herregårdsanlægget i 2004, betegner det som et enestående bygningsværk i Danmarkshistorien, og stedet rummer mange uerstattelige bygningskulturelle værdier. Alligevel er det lykkedes, at inkorporere en sortmalet hotelfløj på 118 meter og skabe tidssvarende faciliteter for konferencer, udstillinger og koncerter, - vel og mærke uden at svække stedets autenticitet. Arkitema KS har givet forandringerne form med stort talent, og OBH Rådgivende Ingeniører A/S har løst de ingeniørmæssige discipliner med tilsvarende ildhu. Håndværket er udført i fagentrepriser.

Visionær restaurering

Man ankommer fra øst til Nørre Vosborg, igennem portbygningen og ladegårdsanlægget. Avlsbygningerne danner en imponerende optakt til Borgen igennem et symmetrisk, aksefast og meget voluminøst anlæg. De to store agerrumslader mod syd og nord dominerer og tegner anlæggets storhed. De enorme stråtage og det stoflige murværk med dets fortælleværdi er en del af det historiske vingesus, som møder den besøgende på den store åbne gårdsplads.

Projektleder og arkitekt Frants Frandsen - Realea A/S – fortæller om projektet: ’Konverteringen af herregårdsanlægget fra sit oprindelige anvendelsesformål som avlsgård/ladegård og herregårdshjem til et regionalt, kulturelt kraftcenter har været en ekstrem følsom og kompliceret opgave. Evnen til at aflæse og tolke de bærende historiske og kulturhistoriske lag, parret med en realistisk fremtidsvision, har været alfa og omega for en vellykket restaurering. Samtidig er der etableret en succesfyldt bæredygtig fremtidig anvendelse indenfor stedets givne bygningsmæssige historiske, funktionelle og æstetiske rammer og præmisser. Ånd og sjæl skal så at sige i størst muligt omfang kunne følge med samt leve videre i de nye rammer.’

Ladegårdsanlægget

’Det symmetrisk anlagte ladegårdsanlæg, opført i 1787, er for så vidt klimaskærm og det ydre udtryk, i det væsentlige restaureret efter samme princip med anvendelse af korrekt materialevalg og korrekt historisk byggeteknik i de historiske konstruktioner. I modsætning til Borgen har alle disse bygninger fået en ny funktion, fjernt fra bygningernes oprindelige formål og anvendelse til stalde og lader. Nyindretningen af ladegårdsanlægget er i hovedsagen udført efter begrebet reversibilitet, hvor den nye aptering i princippet kan rykkes baglæns ud efterladende den historiske bygning med alle oprindelige konstruktioner restaurerede og intakte.’

’Sydladen fremstår også efter istandsættelsen intakt i sin råkonstruktion med sin synlige spærkonstruktion og med de rå ydervægge som et gennemgående tema for rummets tilbagepegende og rustikke fremtoning. Som i sydladen er agerumladens karakteristiske kørevej i rummets langsgående retning bibeholdt som et tidstypisk funktionelt og arkitektonisk træk. Gulvene er her udført i glittet beton, hvorimod opholdsgulvet mellem disse "køreveje" ligesom scenefacadens listedækning er udført i egetræ. Råheden i multisalens udtryk er videreført i skrålofternes beklædning med Troldtekt træbetonplader, som samtidig sikrer at rummets akustiske krav er opfyldt.’

Hotelfløjen

Thomas Carstens - arkitekt og direktør hos Arkitema - har udformet den hårfine arkitektoniske balancegang mellem nyt og gammelt. En udfordring på alle planer, men opgaven er blevet løst med stor indlevelse og mentalt overskud, som giver sig fysisk udtryk i bygningskunst på særdeles højt niveau. Projektet med den nyåbnede hotelfløj er udvalgt til deltagelse i Architecture Festival i Barcelona, hvor Arkitema skal konkurrere med 9 andre internationale tegnestuer i kategorien ’Holiday’.

Thomas Carstens fortæller: ’Den nye hotelfløj er en afgørende forudsætning i bevaringsbestræbelserne for herregården. Det handler om at sikre en bæredygtig drift, når det oprindelige formål er udtjent. Det er muligvis et paradoks, at man skal bygge nyt for at bevare, men et paradoks som vi har givet et arkitektonisk svar på.’

’Løsningen er blevet en selvstændig bygning placeret parallelt med og nord for de to dominerende nord og sydlænger i det eksisterende anlæg. Med sine 118 meter matcher nybygningen i volumen det eksisterende anlægs største bygninger. Men på trods af sin størrelse og placering, konkurrerer det ikke med det historiske gårdrum og hovedaksen i anlægget. Den nordlige 1700- tals lade, hvis forhold mellem teglvæg og stråtag, i opstalt, er som 1:3, har været idealet for proportioneringen.’

Pragmatisk karakter

’For at underspille hotelfløjens rolle, men videreføre ladens enkle prunkløse ydre, valgte vi træ som hovedmateriale. Spejlskåret sibirisk lærk, lagt på klink, giver tagfladen klare referencer til en gammel nordisk tradition. Et bånd i tagfladen dannes af en åbning i klinken og dermed gives lys og uderum til værelser på 1.sal. I underetagen udgør lodrette sætstykker en visuelt nuanceret overgang mellem ude og inde.’

Der er anvendt masser af retkantet lys Troldtekt i både Multisalen, Udstillingssalen og i hotelværelserne. Om den udstrakte brug af træbeton siger Thomas Carstens: ’Det skyldes først og fremmest ønsket om en materialemæssig homogenitet i de forskelligartede bygninger. Derudover har materialet gode akustiske egenskaber, og der lå i opgaven at indrette en multisal til bl.a. musik og foredrag. Træbetonen besidder i øvrigt gode fugtregulerende egenskab, - det betyder et godt indeklima og i sidste ende et mindre ventilations behov i bygningerne. Da der er tale om Nørre Vosborgs oprindelige avlsbygninger har materialets pragmatiske karakter også spillet en stor rolle i valget. Jeg synes personligt, at Troldtekt pladerne harmonerer smukt med karakteren i gamle lade- og staldbygninger.’

Japansk på vestjysk

I 1859 holdt HC Andersen 14 dages sommerferie på Nørre Vosborg, og det er nu altså også muligt for os andre. I alt råder hotellet over 56 dobbeltværelser, hvoraf de 37 er indrettet i den ny fløj. I sit indre er bygningens hotelværelser apteret med hypermoderne inventar og møbler i italiensk design i kombination med klassisk dansk møbelkunst.

Hoteldirektør Svend Erik Jørgensen siger: ’Umiddelbart kan den nye hotelfløj virke dominerende og næsten truende, som den står dér helt i sort. Det indtryk forsvinder dog straks, når man nærmer sig bygningen og er fuldstændig væk, når man kommer ind i de lækre lyse værelser. Jeg synes at den valgte løsning med at bygge hotelfløjen som en lade helt i træ er helt rigtig. Herved bliver bygningen både en naturlig del af herregårdens helhed og tilføjer samtidig et nyt element i træ, hvor resten af herregården er i sten.’

’Gæsternes umiddelbare reaktion går mest på værelserne. De er meget glade for de lyse værelser og det enkle look. Mange har karakteriseret indretning m.v. som ”japansk på vestjysk”. Hermed menes, at der er det, der skal være, og det er der på en naturlig måde med respekt for lyset og den omgivende naturs storhed. Inventaret udfylder rummet og rummets funktion. På behændig vis har man undgået, at inventaret fylder rummet og ikke levner plads til gæsten.

Højt til loftet

’Laderne er meget velegnede til fester og konferencer. Vi får altid positiv tilbagemeldinger omkring anvendelsen af Agerrumsladen som konferencelokale. Her er luft og højt til loftet i mere end én forstand. Trænger gæsterne til det store overblik, kan de gå op på reposen og ligesom skue ud over det hele. Lidt som i gamle dage, når man gik op på Bavnehøjen for at få overblik.’

’Endelig er Multisalen i sandhed et rum, som vi er stolte over at kunne leje ud. Straks når gæsterne træder ind, så hører vi et ’wow’. Det referer til rummets storhed, som virker overvældende. Indretningen med scene og fast AV-udstyr i meget høj kvalitet, gør rummet til en drøm for enhver konferencearrangør samt deltager. Akustikken i rummet er i en klasse helt for sig selv, uanset om det anvendes til fest eller konference for mange eller få’, lyder det afslutningsvis fra Svend Erik Jørgensen.

Stort potentiale

Direktør for Nørre Vosborg, Helle Skaarup, er begejstret for det potentiale stedet rummer for kulturelle arrangementer: ’Den gamle Nordlade fra 1788 udgør en perfekt ramme for Janne Klerks smukke fotoudstilling af Nørre Vosborg 2003 - før restaureringen startede. Der er en helt særlig stemning i den gamle lade, som er meget svær at forklare - den skal opleves - og som på smukkeste vis understøtter de stemningsfulde fotografier. Gæsterne bliver på en forunderlig måde henført til en anden verden.’

’Multisalen, der er indrettet i den gamle sydlade, har også vist sig at fungere som en perfekt ramme for forskellige kulturaktiviteter. Salen er indrettet med en efterklangstid til taleteater, så der har været en vis spænding før de enkelte arrangementer. Salen har heldigvis vist sig også at kunne fungere til de andre kunstarter. Vi har sammensat et potpourri af forskellige kunstarter for netop at se, hvad salen kan bruges til. Der er spillet jazzmusik og klassisk musik, vist film, opført teater, sunget korsang og opera, danset breakdance og ballet.’