Laboratorium i stor skala

Den nye bygning til forsøgsfaciliteter inden for beton og materialeforskning hører under instituttet DTU Byg, som råder over en serie af bygninger i 1. kvadrant af Campus Lyngby.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den nye bygning er fint indpasset mellem de øvrige bygninger og et skrånende terræn. Arkitekturen er rationel og stram, men samtidig med mange fine detaljer i både beton og stål. En bygning, som udadtil fortæller om laboratoriets funktionelle krav, men også om, hvad forståelse af materialer kan føre til af elegante løsninger.

En høj, central hal danner centrum for bygningen, og her har forskere og studerende mulighed for at arbejde med udvikling og test i stor skala og store armbevægelser. Fra hallen er der adgang til mindre laboratorier, værksteder, omklædning og lager, som er placeret som betonbokse ud i gården eller under terræn. Hovedindgangen ligger et niveau over hallens gulv, og her er primært indrettet faciliteter, så de studerende kan samles.

Åbenhed og sammenhæng

Fra det øverste niveau kan man følge med i aktiviteterne nede i hallen, og transparensen mellem de to niveauer og forskellige funktioner er et fint, arkitektonisk træk ved Bygning 130. En siddetrappe i beton med træsæder forbinder de to niveauer fysisk. Også herfra kan man se ind i hallen og omvendt.

Overalt i bygningen finder man en materialeholdning, hvor funktion og æstetik følges ad. Troldtekt træbetonplader er valgt som et akustikregulerende materiale i hallens loft og øverste vægflader og i de mange mindre laboratorier knyttet til hallen. De lysegrå Troldtekt lofter binder samtidig alle laboratorierne sammen og sikrer, at medarbejdere har et arbejdsmiljø med fokus på akustik.