For børnene skal hverdagen være en leg
Leg i landets dagtilbud blev et lovkrav i 2018, men hvad er en god leg? Og hvordan kan institutionens fysiske rammer tilgodese og stimulere børns lyst til at lege?
Læs interviews med Katja Bødtger, programleder for skoler & institutioner i DGI, og Jannie Moon Lindskov, direktør hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Fangelege, sanglege, dukkelege og vilde lege. Da den nye dagtilbudslov trådte i kraft i juni 2018, var leg skrevet ind i formålsparagrafferne. Børn har nu krav på at lege, mens mor og far er på arbejde. Ændringen vækker glæde i DGI, som kalder leg og bevægelse for afgørende ingredienser til en god hverdag i børnehøjde.
– De små kroppe er bygget til bevægelse, og legen har stor betydning for børns udvikling. Hvis vi fra et voksent perspektiv skal tale om nytteværdi, kan leg blandt andet bruges til at opnå bedre sprogstimulering og være relations- og kompetenceudviklende på utroligt mange områder, siger Katja Bødtger, programleder i DGI.
– Jeg tror, at leg er blevet til lov som en reaktion på den stramme styring, dagtilbuddene har oplevet i de seneste år, hvor institutionerne i stigende grad arbejder ud fra læreplanstemaer, systematikker og målsætninger. Man har fået lyst til at sætte børn mere fri og lade dem lege uforstyrret, fortsætter hun.
Certificeret i leg og bevægelse
DGI oplever stor interesse for at integrere leg og bevægelse i børns hverdag. Organisationen har certificeret institutioner under titlen ’Idræt, Leg og Bevægelsesinstitution’ siden 2008 og samarbejder i dag både med skoler, SFO’er, børnehaver, vuggestuer og dagplejere. For at opnå en idrætscertificering skal institutionens personale gennemgå et uddannelsesforløb med både teori og praktiske øvelser.
– Institutioner fra hele landet henvender sig til os i stigende omfang. Og jeg tror ikke, vi endnu har set den fulde effekt af den nye dagtilbudslov, for institutionerne har to år til at implementere loven. Min fornemmelse er, at det første år i høj grad har været ledelsesprocesser, men nu tager de hul på en ny fase ude i institutionerne, så vi forventer mange flere henvendelser om, hvordan pædagogerne kan sikre glade børn gennem leg, bevægelse og idræt, siger Katja Bødtger.
– Det er svært at sige kort, hvad der er en god leg, men her kommer mit bud: Når barnet synes, det er sjovt at være med, så er det en god leg. Så simpelt er det egentlig, konstaterer hun.
Rammer om det gode børnemiljø
I institutionerne kan arkitektur og indretning bidrage til at fremme bevægelse, fordybelse, kreativitet, selvbestemmelse og relationsarbejde børnene imellem. Det forklarer Jannie Moon Lindskov. Hun er direktør hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
– Jeg er selv uddannet pædagog i tidernes morgen. Dengang satte vi musikinstrumenter op på hylden og tog dem kun frem, når vi voksne havde planlagt, at vi skulle spille musik. Sådan er der heldigvis ikke mange, som gør mere. Legetøj skal være tilgængeligt for børnene, så de kan lege med det, som optager dem i nuet og motiverer dem. Leg og medbestemmelse hænger uforeneligt sammen, og man kan ikke tvinge børn ind i en god leg, forklarer hun.
Det er vigtigt, at rummene i institutionen ikke opleves som store eller uoverskuelige, for så kan børn ikke finde ud af, hvad de må og kan i dem. Børnene skal kunne afkode, hvad rummene indbyder til. Nøje udvalgt indretning, belysning og udsmykning giver tryghed og guider børn til de aktiviteter, rummet er tiltænkt. På den store stue kan man etablere mindre rum ved hjælp af afskærmning eller med variation af materialer. Man kan tænke i bløde, glatte, blanke og hårde overflader på møbler, vægge og legesager.
– Der er naturligvis mange institutioner, som ikke har råd til at bygge om eller bygge nyt, men udnytter de alle kvadratmeter? Gangarealer kan udstyres med ribber, hinkeruder eller abc på væggen. Måske kan man bygge huler i et indhak eller skabe gode legemiljøer i andre rum i huset, der ellers bliver brugt til praktiske formål, foreslår hun.
Lyd og leg hænger sammen
Når børn leger, kan det høres. Tale, grin, råb og udbrud er et naturligt element. I det gode børnemiljø skal der både være plads til lege med lyd og mere stillesiddende aktiviteter.
– Der er ofte et højt støjniveau i institutioner, og det er et problem, for når børn ikke kan høre, hvad der bliver sagt, bruger de kræfter på at lytte og ikke på at forstå. Det stimulerer ikke legen, hvis der er en voksen, som tysser på børnene, eller hvis barnet ikke kan høre, hvad kammeraten siger, forklarer Jannie Moon Lindskov.
Hun anbefaler, at institutionerne generelt ser på, hvordan indeklimaparametre som lyd, lys, luft og støjhæmmende materialer understøtter den gode, fantasifulde og kreative leg.
– Vær for eksempel opmærksom på, om lyskilder skaber gode legemiljøer. Hvis børn søger fordybelse, er hyggebelysning bedre end lysstofrør. Koncentration til et puslespil ved bordet eller en bog i et læsehjørne bliver bedst understøttet af fokuseret belysning, siger Janni Moon Lindskov.
- Børnenes egen nysgerrighed, børnefællesskaber og leg skal være styrende i det pædagogiske arbejde.
- Der er et potentiale for pædagogik og læring i alle typer af situationer – også fx bleskiftet, frokosten, legen og på gåturen.
- Arbejdet med den nye pædagogiske læreplan er ikke afgrænset til en særlig aktivitet to timer om formiddagen, men en integreret del af hele dagtilbuddets hverdag.
Kilde: Socialministeriet
FOTO:
Katja Bødtger, Programleder for skoler & institutioner i DGI.
FOTO:
Jannie Moon Lindskov, Direktør hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.
TEMA: Bedre børneinstitutioner
I daginstitutioner er det afgørende, at indeklimaet er sundt for både børn og voksne. Lokalerne skal være fri for skadelige kemikalier eller for meget CO2. Samtidig skal design og materialer bidrage til en god akustik i institutionerne, hvor er der er mange høje lyde.
Her på temasiden kan du læse om fokusområderne og se, at et sundt indeklima desværre ikke er en selvfølge. For eksempel er ventilationen mange steder mangelfuld.