Efterskole prioriterer at samles om musikken

Troldtekt - Grejsdalens Efterskole
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect MAA

Grejsdalens Efterskole ved Vejle er i gang med en større renovering af bygningerne. Første skridt er et nyt musiklokale, der også anvendes til samlinger og undervisning af skolens elever
På efterskolen i Grejsdalen spiller musik en stor rolle i hverdagen. Det tidligere musiklokale lå i et kælderlokale, så da det blev muligt at indrette musiklokale i den tidligere gymnastiksal, blev der lagt vægt på et velfungerende musiklokale, - herunder en god akustik.

Musiklokalet har højt til loftet og højtsiddende vinduer i begge sider, som afslører, at det tidligere har været gymnastiksal. De store mængder dagslys giver en dejlig atmosfære til rummet, der er i brug meget af dagen. Det oprindelige trægulv er bevaret, mens lofterne nu er beklædt med hvid Troldtekt mellem de tværgående betonbjælker. Endevæggen bag scenen er beklædt med trælister og sort dug, hvor bag der gemmer sig et hulrum med mineraluld. Listerne giver et roligt udtryk og er valgt i forhold til akustikken i rummet. Den modsatte endevæg, ved indgangen til rummet, er nederst beklædt tilsvarende med lister, men har ellers en mere dekorativ akustikløsning med Troldtekt rhombe i naturfarve, der matcher trælisterne under. Rhombe mønsteret giver en fin dynamik til væggen, og på afstand opleves væggen tredimensionel.

Det nyrenoverede lokale anvendes til musikundervisning både individuelt og i grupper. Derudover anvendes lokalet dagligt til en fællestime, for alle efterskolens ca. 80 elever. Det nye musiklokale og auditorium bruges altså til mange formål, hvor akustikken er af stor betydning. Takket være assistance fra akustiker, Jacob Worm, har lokalet fået den helt rigtige akustik og samtidigt et smukt udtryk med udsmykninger af væggene.

Citat fra akustiker Jacob Worm: "Udfordringen i forbindelse med indretningen af Grejsdalens Efterskoles multisal har været at skabe et rum der både visuelt og akustisk indbyder til en lang række funktioner. Akustisk er det musikudøvelsen og det at kunne bruge det relativt store lokale til musikundervisning, der har stillet de største krav til rummet. I et samspil mellem træliste-vægge, troldtekt-overflader og nøje beregnede dæmpepaneler er det lykkedes at opnå en akustik der på én gang er kontrolleret og behagelig til musikudøvelse og samtidig let og lys og velegnet til daglig undervisning og tale".