Troldtekt træbeton af naturlige materialer
Troldtekt træbeton er produceret af den 100 procent naturlige råvare certificeret træ og cement udvundet fra den danske undergrund.
Certificeret træ
Til produktionen af Troldtekt akustikplader anvender vi udelukkende certificeret træ.
Troldtekt er FSC®-certificeret (FSC®C115450), hvilket betyder, at vi kan tilbyde produkter produceret med træ, der stammer fra ansvarligt skovbrug. Troldtekt er desuden PEFC™-certificeret, og vi kan derfor levere certificerede akustikplader med træ fra dokumenteret bæredygtige skove, som lever op til PEFC-principperne.
Som kunde vælger du selv, om dine Troldtekt akustikplader skal være FSC- eller PEFC-certificerede.
Cement fra den danske undergrund
Til produktionen af Troldtekt anvender vi udelukkende cement fra Aalborg Portland, som med størst mulig hensyn til miljøet udvinder råvarerne af den danske undergrund.
Kridt og sand er de centrale råstoffer i Portland-cement. Kridt indvindes ved Hals Barre og sand i Løgstør Rende, hvor sandsugning tjener til at holde Limfjordens sejlrender farbare.
Aalborg Portland er certificeret efter miljøledelsessystemet ISO 14001 og det europæiske miljøledelsessystem EMAS. To gange har Aalborg Portland været indstillet til den prestigefyldte EMAS Award, som uddeles af EU-Kommissionen.