Få overblik over ordningerne

25:e mar. 2015

DGNB, LEED, BREEAM, Svanemærket, aktivhuse, passivhuse og en ny bæredygtighedsklasse på vej. Hvilke forskelle er der mellem de forskellige certificeringsordninger? Og er der behov for så mange?

Få forklaringer og synspunkter fra civilingeniør, ph.d. Tine Steen Larsen, lektor ved Aalborg Universitet (Institut for Byggeri og Anlæg).

Troldtekt Vestas

Med det seneste årtis massive fokus på bæredygtighed i byggeriet har en række internationale certificeringer fundet vej ind over Danmarks grænser. Og det er rådgivernes opgave at være så godt inde i de forskellige ordninger, at de kan lede bygherren på rette spor, mener Tine Steen Larsen. Hun er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet og følger udviklingen omkring certificeringsordninger tæt.

– Hvilken certificering der er relevant for det enkelte projekt, afhænger af bygherrens fokus og ambition. Hvis formålet ”kun” er at spare energi, kan det være fint at opføre et passivhus eller følge en af de danske lavenergiklasser fra bygningsreglementet. Men hvis totaløkonomi også er en faktor, bør han vælge en bæredygtighedscertificeringsordning som for eksempel DGNB, der dækker over social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, siger hun.

– Det er min oplevelse, at rådgiverne er godt inde i de forskellige ordninger. Men mange bygherrer er for forsigtige og vil helst gøre, som de plejer – måske fordi de har hørt nogle historier om, at certificering er dyrt. Jeg mener, at nogle af de priser, der har været nævnt, er blæst meget op, og udgiften til en certificering svarer kun til en meget lille del af den samlede byggesum – en del, som bør komme rigeligt igen i forhold til den øgede kvalitet, man opnår, siger Tine Steen Larsen.

Syv væsentlige ordninger

Der findes en række forskellige certificeringer, som rådgivere og bygherrer kan have inde på radaren. Her får du et kort overblik over syv af de væsentlige.

DGNB Denmark

Den tyske certificering fra 2008 blev lanceret herhjemme i en dansktilpasset udgave i 2012, som følger dansk lovgivning og danske standarder. Ordningen er valgt af Green Building Council Denmark som den foretrukne i Danmark.

– DGNB dækker egentlig alt, hvad der er brug for. Dokumentationen frem mod en certificering kan være lidt tung, men hvis du ser på udgifterne til certificering kontra byggeriets samlede budget og den bedre totaløkonomi, du opnår, så er den altså investeringen værd, siger Tine Steen Larsen.

Hun har skrevet brochuren ’Miniguide til DGNB’, som omhandler certificering af kontorbyggerier.

LEED og BREEAM

LEED fra 1998 er den amerikanske bærdygtighedscertificering for bygninger og er anvendt i mere end 135 lande. Den britiske BREEAM blev lanceret et lille årti inden – i 1990 – og anvendes i mere end 50 lande.

LEED og BREEAM har primært fokus på miljø og indeklima og ikke på totaløkonomi. I Danmark benyttes de to ordninger især af virksomheder med afdelinger flere steder i verden.

Læs også: Troldtekt bidrager til DGNB, LEED og BREEAM 
Case: Vestas Technology R&D Udviklingscenter (LEED)
Case: Børnehaven Haukaaen I Trondheim (BREEAM)  

Passivhus

Passivhusene er udviklet i Tyskland i 1990. I Danmark var de ti komforthuse i Skibet ved Vejle blandt de første, der blev opført. Et passivhus har et meget lavt energiforbrug til rumopvarmning og et godt indeklima.

– At bygge passivhuse svarer til at bygge mellem Bygningsreglementets bygningsklasse 2015 og 2020. Ordningen har nogle fine principper, som er vigtige at tage med videre i andre certificeringsordninger. Men et passivhus falder ikke inden for kategorien bæredygtigt byggeri, da fokus er for snævert på energibesparelser, forklarer Tine Steen Larsen.

AktivHus

Et AktivHus er i princippet et passivhus med aktive systemer, som sørger for selv at producere mere energi, end huset bruger. Det kan for eksempel være solceller, solfangere og varmepumper. Desuden inddrages materialernes bæredygtighed i en samlet vurdering af bygningen.

– ’Bolig for livet’ ved Lystrup blev i 2008 bygget som det første AktivHus i Danmark. Her viser regnestykket, at selvom man inkluderer både husets løbende forbrug og den energi, der er anvendt til at producere byggematerialer, vil huset bidrage positivt efter 38 år, uddyber Tine Steen Larsen.

Svanemærket

Siden 2005 har det været muligt at søge om Svanemærkning af parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Siden 2008 har ordningen omfattet lejligheder og børneinstitutioner. Snart kommer skolerne også med.

Svanemærket har fokus på miljø og indeklima – herunder energiforbrug, materialer, byggeproces og affaldssortering på byggepladsen.

Link til Building-Supply: Stigende interesse for Svanemærket byggeri

Ny bæredygtighedsklasse på vej

I efteråret 2014 lancerede regeringen planer om en ny bæredygtighedsklasse, der skal bygge videre på Bygningsreglementets frivillige bygningsklasse 2020. Form og tidspunkt for lancering er endnu ukendt.

– Jeg mener ikke, den nye ordning vil blive en konkurrent til DGNB. I et DGNB-certificeret byggeri har en auditor dokumenteret bæredygtigheden i alle leder og kanter, mens jeg forventer, at den nye klasse vil indeholde nogle af elementerne fra DGNB. Levetidsomkostninger (LCC) og livscyklusvurderinger (LCA) vil formentlig indgå og udregnes med de samme værktøjer som i DGNB. Indeklima vil også være med, men er allerede en del af Bygningsreglementet, siger Tine Steen Larsen, der tager godt imod den nye klasse:

– Selvfølgelig skal vi ikke have 30 forskellige certificeringer inden for bæredygtighed, men jeg synes, det er fint med ordninger af forskelligt omfang. Det kan forhåbentlig få flere til at bygge bæredygtigt, og det er altid bedre, at nogle aspekter af et byggeri er bæredygtige, end at ingen er.