Derfor stiger behovet for boliger til ældre
I de kommende år kommer der markant flere ældre i Danmark – og de lever længere. Men boligmarkedet er dårligt rustet til at imødekomme de ældres behov for boliger. Dyk ned i fakta, og læs interviewet med en ekspert fra Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, der kommer med sine bud på de største udfordringer.
I Odense Kommune er der cirka 205.000 indbyggere. Dermed er kommunen oplagt til at illustrere, hvordan antallet af ældre i Danmark vil udvikle sig i de kommende årtier. For om bare ti år vil der være cirka 200.000 flere danskere over 65 år, end der er i dag – altså en hel ekstra Odense Kommune med ældre. Og skruer vi uret yderligere ti år frem, vil der igen være kommet ca. 150.000 flere danskere over 65 år, så det samlede antal ældre til den tid vil være ca. 1,5 millioner.
Det er bare en af prognoserne i rapporten Market Insights fra ejendomsmæglervirksomheden EDC Erhverv Poul Erik Bech. Her peger Head of Research, Joseph Alberti, på, at udviklingen kommer til at lægge pres på den danske boligmasse:
— Selvom vi ser talrige små og store projekter med seniorboliger skyde op i landet, ser efterspørgslen ud til at være nærmest umættelig, siger han.
Seniorboliger betegner i denne sammenhæng en relativt ny boligtype, der skal udfylde et hul i boligmarkedet mellem parcelhuset og plejehjemmet.
Foto: Seniorfællesskab i Sønderborg
Væk fra have, for mange rum og vedligehold
Flere ældre er ikke i sig selv en udfordring for boligmarkedet. I rapporten ’Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker’ fra 2019 peger VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) på, at flertallet af adspurgte over 52 år stadig foretrækker at blive boende i deres nuværende bolig. Men samme rapport peger også på, at den holdning er under opbrud, og at de nye generationer af ældre i højere grad overvejer at flytte i det sene voksenliv.
Det billede genkender Joseph Alberti fra EDC Erhverv Poul Erik Bech.
— Den stigende interesse for seniorboliger skyldes grundlæggende, at mange seniorer overvejer at flytte fra den bolig, som har dannet rammen om familieliv og børn. De vil gerne have færre forpligtelser og mindre arbejde med have og vedligeholdelse. Nogle vil have mindre plads, fordi børnene er flyttet hjemmefra, siger han.
Den pointe underbygges af VIVE-rapporten, hvor halvdelen af de adspurgte, der overvejer at flytte siger, at det handler om ”at få en mindre bolig”. Herefter følger ”slippe for havearbejde” (22 procent), ”bo mere centralt” (12 procent) og ”bo billigere” (11 procent).
Velhavende ældre med muligheder
Og de ældre, der bor i ejerbolig, har typisk gode muligheder for at realisere ønskerne om en ny bolig.
— En stor del af de nuværende og især kommende seniorer er godt ved muffen. Dels er pensionssystemet i Danmark ret godt udbygget, dels har mange gennem årene opbygget en pæn friværdi i deres bolig – ikke mindst i Storkøbenhavn, Nordsjælland, Aarhus og i udkanten af de større byer. En del vil gerne realisere friværdien og for eksempel rejse mere. Derfor søger de en anden boligtype – såsom en leje-, andelsbolig eller lignende, siger Joseph Alberti.
Det er dog ikke alle ældre, der har lige gode muligheder for at flytte og inkassere en friværdi. Råderummet er ikke så stort i udkantsområderne, ligesom VIVE-rapporten peger på en mindre gruppe, der bor til leje. Denne gruppe ældre, der potentielt har mange leveår endnu, har høje boligudgifter og ingen udsigt til, at de vil blive lavere med årene.
Fællesskab og frihed trækker
Ønskerne til boliger varierer også mellem aldersgrupperne blandt de ældre. Blandt de 52-62-årige siger hver tredje i VIVE-rapporten, at de godt kunne tænke sig at bo i et bofællesskab. Det er en dobbelt så stor andel som blandt de 82-97-årige.
— Fællesskabet i seniorboliger kan være med til at styrke livskvaliteten for eksempel ved at øge trygheden og bidrage til at bekæmpe ensomhed, der ellers rammer en del ældre, ikke mindst enlige, siger Joseph Alberti fra EDC.
Han peger på en undersøgelse fra Realdania, der viser, at 91 procent af beboerne i seniorbofællesskaber oplever forbedret livskvalitet, og 75 procent oplever bedre sociale relationer.
Analysen viser også, at ældre i seniorbofællesskaber har ned til en syvendedel af et gennemsnitligt træk på offentlige udgifter til praktisk hjælp.
— Det kan tolkes som et resultat af, at de ældre er i stand til at hjælpe hinanden med daglige gøremål og i mindre grad har behov for pleje fra det offentlige, siger Joseph Alberti, der dog understreger, at efterspørgslen på seniorbofællesskaber langt overstiger udbuddet.
— I 2016 anslog VIVE, at 80.000 ældre var interesserede i at flytte i seniorbofællesskab, men i dag er der stadigvæk kun godt 7.000-8.000 pladser, siger Joseph Alberti.
Mangel på alle boligtyper
Det er dog ikke kun seniorbofællesskaber, der bliver mangel på i de kommende år. Der bliver også behov for såkaldt seniorvenlige boliger, der er almindelige boliger, som er indrettet ældrevenligt. Det vil sige med brede døre og gulve uden dørtrin af hensyn til bevægelseshæmmede.
Derudover blomstrer der også flere og flere projekter op med servicerede plejeboliger, der har fælles aktiviteter samt en række valgfri servicetilbud som plejehjælp, rengøring, tøjvask og lignende.
Endelig vil der også dukke flere og flere friplejeboliger op i de kommende år. Altså plejehjem drevet af private aktører. Ifølge EDC Erhverv Poul Erik Bech er modellen udbredt i Sverige, men på grund af komplekse regler endnu ikke udbredt herhjemme. Men behovet er i den grad til stede, siger Joseph Alberti:
— En ny analyse fra Dansk Byggeri påpeger, at der er behov for 26.000 ekstra plejeboliger de kommende ti år. Antallet af danskere på mindst 80 år vokser nemlig med 160.000 frem mod 2030, og så kan det offentlige få svært ved at løfte opgaven med at skaffe boliger, siger han.
Du kan læse mere om fremtidens ældreboliger i artiklen her.
Læs Market Insight fra EDC Erhverv Poul Erik Bech om Seniorboliger