Nye vaner i vandet kræver et anderledes design

Nye svømmehaller og havnebade skyller ind over Danmark, for det er populært at bruge vandet til både sport og leg.

En undersøgelse fra Lokale og Anlægsfonden viser, at det kan være en udfordring at bygge eller modernisere danske svømmehaller, så elitesvømmeren, legebarnet og wellness-gæsten alle bliver tilfredse.

En fjordpark i Aalborg, havnebade i Aarhus og København, nye svømmehaller i flere byer – og et verdensbad under planlægning i Aarhus Vest. Der er gang i byggeriet af nye svømmeanlæg. I flere tilfælde skal de afløse de mange danske svømmehaller, der blev etableret i 1970’erne med et 25 meters bassin til undervisning og banesvømning.

I dag er traditionel svømning nemlig kun én ud af mange aktiviteter i svømmehaller og friluftsbade. Wellness, leg, vandsport og socialt samvær står også i høj kurs blandt badegæsterne. Derfor skal der udvikles på designet i de danske svømmehaller, så faciliteterne bliver attraktive for flere. Det konkluderer Lokale og Anlægsfonden i en ny rapport fra 2018.

– Danskernes brugermønstre og motionsvaner har ændret sig rigtig meget over de seneste 20-30 år, så måden, mange danske svømmehaller er designet på, er outdatet. Vi ser for eksempel vækst inden for vandsporten, og udøverne vil gerne bruge svømmehallen til vintertræning og kurser i vandsikkerhed. Konkurrencesvømmerne vil styrketræne på kanten, og for wellness-gæsterne er det afgørende med ro til at stimulere sanserne. Derfor har vi fokus på, hvordan vi får nye aktivitetsmuligheder ind i hallerne og ned i bassinerne, siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Fonden beskæftiger sig med at udvikle faciliter, der løser udfordringer i fritidssektoren – blandt andet som følge af ændringer i danskernes idrætsvaner. Opførelsen af de mange nye vandkulturhuse og friluftsbade rundt om i Danmark har gjort det interessant at se nærmere på, hvordan kommunerne kan bygge svømmeanlæg, der gør de mange forskellige brugergrupper tilfredse – samtidig.

– Vi er jo alle sammen med til at finansiere de offentlige svømmeanlæg, så det er vel fair nok, at man stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de ikke også skal kunne tilgodese alles behov, siger Jakob Færch.

En dyr aktivitet i kommunerne

I evalueringen 'Hvad er et velfungerende svømmeanlæg?' analyserer Lokale og Anlægsfonden brugeroplevelsen, aktiviteterne, rammerne og driften i fire udvalgte svømmeanlæg. En central konklusion er, at hver tredje badegæst oplever, at andre brugere begrænser dem, og det koster på tilfredsheden. Kritikken retter sig især mod multifunktionelle bassiner, hvor mange skal kæmpe om det samme område, og der ikke er en klar opdeling mellem forskellige aktiviteter. En løsning kan derfor være at lave bassiner, som er fleksible – altså kan tilpasses forskellige behov.

– Vi har kontakt til 12 kommuner, der er i gang med at projektere eller planlægge nye svømmehaller. Svømmehallen er en eftertragtet facilitet, og det er en facilitet, som kommunerne virkelig ønsker at understøtte. Det er meget få kommuner, som ikke har svømmehaller, siger Jakob Færch og fortsætter:

– Mange kommuner arbejder på at skabe interessante anlæg til vandaktiviteter, som kan tilgodese alle de nye brugertyper, inden for de ofte snævre økonomiske rammer, kommunen arbejder med. Men svømmeanlæg er generelt dyre, så mellem de store vandkulturhuse og friluftsbade bliver der også etableret nye svømmehaller, som er meget traditionelle i deres indretning.

Krav til akustik og indeklima

Der findes ikke et samlet overblik, som viser, hvordan de danske svømmehaller er indrettet. Langt hovedparten er dog fortsat skabt til banesvømning, mener Jakob Færch, og derfor vil udviklingen af de danske svømmeanlæg formentlig fortsætte i de kommende år.

– Jeg tror, der i stigende grad bliver brug for at involvere design- og materialeproducenter tidligt i processen, fordi de kan være med til at håndtere nogle af de udfordringer, som man møder i den moderne svømmehal. Det er sindssygt vigtigt, at designere og arkitekter har kendskab til velfungerende materialer og løsninger, som kan indarbejdes i hallen, mener Jakob Færch.

Han påpeger, at svømmeanlægget også er arbejdsplads for personale og svømmetrænere. Og at det derfor er så meget desto mere vigtigt med et indeklima, som man kan holde ud at færdes i længere end en time ad gangen.

– Det stiller krav til ventilationen, når saunamiljøet rykker ud i hallen for at tilgodese wellness-gæsten. Et andet oplagt eksempel er, hvordan mange forskellige aktiviteter kan udfordre akustikken. Det kræver en akustisk god løsning, hvis man vil undgå at legende børn eller en vandpolokamp generer pensionisten, der er i svømmehallen for at motionere og socialisere med andre, siger Jakob Færch.

Læs rapporten fra 2018 om brugeroplevelsen i danske svømmeanlæg.