Lille Arne gik til Folkehuset Absalon

28.01.2017

Til foreningens nytårskur fredag den 27. januar uddelte Arkitektforeningen København de eftertragtede Arne-arkitekturpriser. "Store Arne" gik til Carlsbergfondets nye forskerboliger tegnet af Praksis Arkitekter. "Lille Arne" gik til kræfterne, der står bag omdannelsen af Absalon Kirke på Vesterbro til nyt lokalt mødested, et team bestående af ejeren af Tigerbutikkerne, Lennart Lajboschitz, ArcgencY Arkitekter, Allan Lyth, Tal R og Marianne Tuxen.

Juryen lagde blandt andet vægt på, at Folkehuset sætter ’fælleskabet’ på dagsorden i en tid, hvor flere og flere vælger at bo alene og nye familieformer opstår.

Den gode akustik i Folkehuset er sikret med sortmalede Troldtekt akustikplader.

Læs mere om uddelingen af Arne-arkitekturpriserne her.

Læs case og se billeder af Folkehuset Absalon her.