Flot hæder til fjordpark og psykiatrisk hospital

Vestre Fjordpark i Aalborg og det psykiatriske hospital i Vejle opnåede hædrende omtaler ved verdens største uddeling af arkitekturpriser, WAN Awards. I begge projekter er valgt Troldtekt akustik.

27.11.2018

To byggerier med Troldtekt var helt fremme på den internationale arkitekturscene, da World Architecture News Awards 2018 blev uddelt i London, tirsdag den 20. november. WAN Awards er verdens største uddeling af priser inden for arkitektur.

Fjordpark med klar identitet

Vestre Fjordpark i Aalborg opnåede hæderen ’Highly commended’ i kategorien ’Sport in Architecture’. I den 165.000 kvadratmeter store fjordpark ved Limfjorden er der mulighed for at springe i vandet, bade, lege, spille bold, løbe, dyrke parkour, ro kajak og slappe af.

Området er elegant designet af ADEPT og GHB Landskabsarkitekter med en klar identitet, hvor træ binder elementerne sammen. På alle bygninger er facaderne beklædt med lister af canadisk cedertræ, og flere steder er der Troldtekt lofter, hvor træ også er det dominerende materiale.

Læs mere om Vestre Fjordpark i vores online tema om badeanlæg. Her fortæller Martin Nielsen, arkitekt og partner i ADEPT, om tankerne bag projektet.

Helende arkitektur i Vejle

Også det psykiatriske hospital i Vejle opnåede ’Highly commended’ ved WAN Awards 2018 – i kategorien ’Healthcare Buildings’. Arkitema Architects har tegnet projektet, som er bygget ud fra principper om helende arkitektur.  

Her er glas, glidende overgange, nem adgang til grønne områder – samt en god kombination af private patientstuer og offentlige områder. Troldtekt er valgt som loft i store dele af byggeriet, fordi et rart akustisk miljø er vigtigt for patienterne, og fordi teksturen i Troldtekt passer godt sammen med de øvrige materialer.

Læs mere om det psykiatriske hospital i Vejle i vores online tema om helende arkitektur. Her fortæller Stence Guldager, arkitekt og senior kreativ leder i Arkitema, mere om hospitalets arkitektur.