I over 100 år har Københavns Kommune uddelt en bygningspræmiering til bygninger og bymiljøer, der særligt udmærker sig.
Mød Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, som fortæller, hvordan arkitekturen har ændret sig gennem tiden – og se, hvilke projekter der blev præmieret i foråret 2020.
Alle, der har besøgt eller boet i København, ved, at den danske hovedstad byder på arkitektur i verdensklasse. Ud over at bidrage med skønhed til byrummet vidner bygningerne fra forskellige tidsperioder og deres arkitektoniske udtryk om en langt større historie.
Siden 1903 har Københavns Kommune præmieret smukke bygninger, anlæg og byrum i København. Bygningspræmieringen sker inden for fire kategorier: Nybyggeri, restaurering, nyindretning og bymiljø.
– Vi præmierer projekter for at hædre arkitekterne, ingeniørerne og bygherrerne bag. Samtidig vil vi også gerne bakke op om byggerier og byrum, som i særlig grad gavner byen og borgerne.
Det fortæller Camilla van Deurs, som er stadsarkitekt i Københavns Kommune og formand for bedømmelsesudvalget for Bygningspræmieringen.
De præmierede bygninger i 2020 blev offentliggjort i april. Grøndalsvængets Skole blev kåret som et af ”vinderprojekterne” sammen med CPH Village (Refshaleøen), Klarahus Produktionskøkken (De Gamles By) og Elefanthuset (De Gamles By).
Grøndalsvænget Skole i København har været igennem en gennemgribende renovering og udvidelse, som er tegnet af JJW Arkitekter. Skolen har kunnet åbne op for et fuldt ud moderne læringsmiljø, hvor de oprindelige kvaliteter stadig er bevaret – og hvor indeklimaet er i top.
>> Læs mere om Grøndalsvænget Skole
Ud over den traditionsrige bygningspræmiering har Københavns Kommune også uddelt en publikumspris for tredje år i træk. Her er det borgerne selv, der kan stemme på et projekt, som i deres øjne bidrager særligt positivt til Københavns byrum. I år har publikum kåret Hotel Ottilia (Carlsberg Byen) som vinder.
Omkring 600 projekter er blevet nomineret gennem tiden, og over 250 er præmieret. Vinderprojekterne vidner om de tidstypiske tendenser, der har gjort sig gældende i samtiden, og fortæller om de samfundsmæssige behov, forklarer Camilla van Deurs.
– Begyndelsen af 1900-tallet er især præget af, at der bliver skabt flotte udsmykninger af byggeriernes facader og interiør. Efter anden verdenskrig og ind i 1950’erne, i takt med velfærdsstatens fremkomst, begynder offentlige byggerier at skyde op og vinde anerkendelse som reel arkitektur. Derfor bliver almene boligbyggerier, skoler og vandtårne ofte præmiereret i den periode, fortæller hun og fortsætter:
– 1970’erne og 80’erne er en fattig tid i Danmark, hvor især oliekrisen trækker dybe spor. Det sætter sit præg på København, hvor der ikke bliver bygget meget nyt. I stedet er fokus på at genanvende bygninger og restaurere eksisterende, lyder det fra stadsarkitekten, som fortsætter gennemgangen:
¬– I 1990’erne begynder bilfri områder og opgraderinger af byrummene som Strøget at se dagens lys. Da er det ikke længere kun bygninger, som bliver præmieret, men også byrum. Omkring årtusindskiftet og op igennem 00’erne bliver især de store kulturbyggerier præmieret. De er ikke kun til glæde for københavnerne, men også store nationale investeringer, for eksempel Operahuset, Skuespilhuset og Københavns Metro, siger hun.
Vi har nu taget hul på et frisk årti, og det bliver interessant at se, hvad der kommer til at kendetegne 2020’erne.
Camilla van Deurs forklarer, at der i de senere år har været stort fokus på bæredygtige byggerier. I 2017 blev for eksempel den DGNB-certificerede kontorbygning Turbinehuset præmieret. Og nu synes der at være endnu en dimension.
– Den tidstypiske tendens peger i disse år i retning af projekter, som løser samfundsproblematikker som for eksempel klimasikring, terrorsikring, bæredygtighed og materialers cirkularitet. Derudover har mange af de nominerede projekter også en social vinkel. At man på den ene eller anden måde er generøs i sin bydel og inviterer til fællesskab – og nærmest agerer forsamlingshus. Det tror jeg, vi kommer til at se meget mere af.
Alle kan indstille et hvilket som helst projekt til Københavns Kommunes bygningspræmiering. Det er dog de færreste, der lever op til kravene. For det er ikke nok at være smuk.
– Ud over det æstetiske er det i lige så høj grad et robust, bæredygtigt og langtidsholdbart byggeri, vi kigger på. Håndværket og materialerne har stor betydning. Det er den kombination, der gør vinderprojekterne bemærkelsesværdige.
FOTO:
Camilla van Deurs (©Troels Heien)
Stadsarkitekt i Københavns Kommune og formand for bedømmelsesudvalget for Bygningspræmieringen.
