Omkring 600 projekter er blevet nomineret gennem tiden, og over 250 er præmieret. Vinderprojekterne vidner om de tidstypiske tendenser, der har gjort sig gældende i samtiden, og fortæller om de samfundsmæssige behov, forklarer Camilla van Deurs.
– Begyndelsen af 1900-tallet er især præget af, at der bliver skabt flotte udsmykninger af byggeriernes facader og interiør. Efter anden verdenskrig og ind i 1950’erne, i takt med velfærdsstatens fremkomst, begynder offentlige byggerier at skyde op og vinde anerkendelse som reel arkitektur. Derfor bliver almene boligbyggerier, skoler og vandtårne ofte præmiereret i den periode, fortæller hun og fortsætter:
– 1970’erne og 80’erne er en fattig tid i Danmark, hvor især oliekrisen trækker dybe spor. Det sætter sit præg på København, hvor der ikke bliver bygget meget nyt. I stedet er fokus på at genanvende bygninger og restaurere eksisterende, lyder det fra stadsarkitekten, som fortsætter gennemgangen:
¬– I 1990’erne begynder bilfri områder og opgraderinger af byrummene som Strøget at se dagens lys. Da er det ikke længere kun bygninger, som bliver præmieret, men også byrum. Omkring årtusindskiftet og op igennem 00’erne bliver især de store kulturbyggerier præmieret. De er ikke kun til glæde for københavnerne, men også store nationale investeringer, for eksempel Operahuset, Skuespilhuset og Københavns Metro, siger hun.