Optager CO2 under brug
Hos Troldtekt bruger vi udelukkende cement fra Aalborg Portland, som under miljøskånsomme forhold udvinder råvarerne fra den danske undergrund.
Når vi producerer akustikpladerne, begynder cementen i træbetonen under hærdningen at optage CO2 over tid. Cementlaget, der omgiver træulden i en Troldtekt akustikplade, er meget tyndt og har derfor en stor overflade. Som følge heraf kan hele mængden af cement nemmere karbonisere – altså binde CO2 – i løbet af pladens levetid. En Troldtekt akustikplade har evnen til naturligt at optage og lagre CO2 på et højere niveau end fast beton.
Mod endnu lavere CO2-aftryk
Cementen står for næsten hele CO2-aftrykket fra en Troldtekt akustikplade, og vi har som ambition at reducere aftrykket yderligere. Det kan både ske via CO2-reduktioner i cementproduktionen og ved – på længere sigt – at finde et endnu grønnere alternativ, som helt kan erstatte cementen.
Aalborg Portland samarbejder med den danske regering om at realisere ekstremt ambitiøse mål for reduktion af CO2. Konkret har virksomheden forpligtet sig til at reducere udledningen med 600.000 tons for at understøtte Danmarks mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2050. Delmålet er 30 procents reduktion frem mod 2030.
Foruden lancering af grønnere cementprodukter som FUTURECEM™ er energieffektivisering, udfasning af fossile brændsler, CO2-fangst, øget forbrug af alternative eller CO2-neutrale brændsler og levering af CO2-neutral fjernvarme til over 75.000 husstande blandt de tiltag, Aalborg Portland arbejder med.