Milliarder til renoveringer: Sådan bliver de omsat til kvalitet

Byggeskadefonden har i 2020 udgivet en guide til renoveringer af almene boliger. Den kommer på et kærkomment tidspunkt, hvor Landsbyggefonden netop har fremrykket milliarder til de almene renoveringer.

Tag et kig på guidens anbefalinger, der blandt andet kommer omkring materialevalg og krav til dokumentation.

Lejerne i de danske almene boligforeninger kan se frem til et kæmpe boligløft over de næste år. I alt 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden skal bruges på renoveringer af almene boliger frem til 2026. Over halvdelen af beløbet er allerede lovet væk til ansøgninger, der blot har ventet på at blive behandlet. De massive investeringer skal gavne lejerne, den grønne omstilling og fungere som en genopretning af dansk økonomi oven på corona-tilbageslaget.

Meget belejligt er Byggeskadefonden i foråret 2020 udkommet med Guiden til kvalitet ved bygningsrenoveringer, som både henvender sig til boligorganisationer og byggeriets rådgivere.

– Faktisk er det en tilfældighed, at guiden kommer på samme tid som Landsbyggefondens fremskudte midler, men det er heldigt, for et af vores formål er netop at videndele med byggebranchen. Vi glæder os over, at der nu kommer rigtig godt gang i aktiviteterne, lyder det fra Jens Dons, teknisk chef i Byggeskadefonden.

Guiden sammenfatter Byggeskadefondens erfaringer i en lang række byggetekniske anbefalinger, og du kan få et kig på nogle af dem her.

Bygherren skal sætte rammerne

Det særlige ved en renovering er, at den griber ind i eksisterende rammer – fysisk, teknisk, socialt og økonomisk. Derudover foregår mange større renoveringer i den almene sektor på baggrund af en helhedsplan for et område, hvilket er et godt fundament for en sammenhængende renoveringsindsats med en byggeteknisk helhedstænkning.

Guiden peger på, at der i processen inden selve renoveringen ofte er mange involverede parter: Boligorganisationen, beboerne, Landsbyggefonden og forskellige typer af rådgivere. Det er vigtigt, at alle kommer til orde, men det er bygherrens – den almene boligorganisations – ansvar at gå forrest i processen og sætte rammerne for den kommende bygningsrenovering, så den får den ønskede kvalitet.

Form versus teknik

Nogle almene byggerier er mere ekspressive i deres udtryk end andre, og det stiller særlige krav til både den løbende vedligeholdelse og en renovering. Det er ikke altid, at solidt byggeteknisk arbejde går hånd i hånd med det arkitektoniske udtryk, påpeger Jens Dons, der selv er uddannet arkitekt:

– Arkitektur handler i høj grad om, hvordan bygninger fungerer og byggeteknisk er skruet sammen. Det er et vellykket boligbyggeri, når form, funktion og teknik spiller sammen, siger han og fortsætter:

– Vi kan godt lide de gode dyder med et solidt, byggeteknisk arbejde. Det fylder ikke altid så meget på tegnebrættet længere.

Hans vigtigste råd fra guiden til de mange renoveringer, der nu er i vente, er at risikovurdere sine byggerier.

– Husk på, at bygninger skal holde i mange år, og at der er en lang driftsfase. Arkitekter kan nemt blive optimistiske, men det er også vigtigt at være realistisk i forhold til fremtidige klimaudfordringer og vandpåvirkning, siger han.

For eksempel kræver træbyggeri ekstra vedligehold. Det samme gælder flade tage, herunder grønne tage, som ikke altid leder nok vand væk. Mange af skadessagerne i Byggeskadefonden går netop på fugt.

Byggeskadefonden ser flest byggetekniske fejl eller svigt i tagkonstruktion, facader, altaner og vådrum, som ofte er de elementer, der bliver renoveret.

Vælg robuste og dokumenterede materialer

Guiden nævner, at jo mere enkel man kan gøre renoveringen des bedre. Her handler det om at se på materialernes – og ikke mindst den samlede konstruktions – levetid. Dels er det langt mere bæredygtigt at bygge noget, som kan holde i lang tid, dels gør det typisk driften nemmere.

Byggeskadefondens guide kommer også med en række konkrete anbefalinger til forsvarligt valg af materialer. Kort opsummeret handler det om at bruge materialer, der sikrer en konstruktion med lang levetid.

Vælg robuste materialer, som passer til et dansk, fugtigt klima med svingende temperaturer.
Sørg for at kunne dokumentere, at materialer er testet til at kunne klare det danske klima.
Sørg for at have styr på dokumentationen for kvalitetssikring samt prøver og kontroller.
Det gælder især, hvis der bliver brugt genbrugsmaterialer.
Vælg som udgangspunkt altid CE-mærkede materialer.

Troldtekt i fremhævede renoveringer

I Byggeskadefondens guide indgår 25 eksempler på vellykkede renoveringer fra de ti seneste år. I flere af de nævnte boligafdelinger er der valgt Troldtekt akustikløsninger. Det gælder blandt andre:

Sønderparken i Fredericia, som stod overfor en gennemgribende renovering som led i en helhedsplan. Her er der Troldtekt i aktivitetshuset, der er tegnet af arkitekt Dorthe Mandrup.
Skoleparken i Hillerød, som også gennemgik en renovering ud fra en helhedsplan.
Korsløkkeparken i Odense, som har været den mest omfattede boligrenovering på Fyn.
Løget By ved Vejle, som består af omkring tusind almene boliger.
Rughaven i Aalborg, som også er omfattet en helhedsplan, hvor renoveringen skal bidrage med et bredere boligudbud.
Rosenhøj i Viby J, som har været igennem en helhedsorienteret renovering af både boliger og udeområder. Renoveringen blev hædret med RENOVER prisen i 2017.