Interview: EPD'er sikrer transparens og præcision

EPD’er med specifikke data om produkter gør det lettere at træffe bæredygtige beslutninger, forklarer konsulent fra Rambøll. 

Hun fastslår at produktspecifikke EPD’er som Troldtekts giver det bedste grundlag for at træffe bæredygtige beslutninger. 

I 2021 lancerede Troldtekt en serie af nye EPD’er, der giver indblik i det samlede miljøaftryk fra de forskellige varianter af Troldtekt akustikplader. Det er nyttigt for rådgivere og bygherrer, der for eksempel skal bæredygtighedscertificere en bygning.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel på byggematerialer med EPD’er. Her er især Global warming potential, mere kendt som CO2-aftrykket, et nøgletal, der belyses ved en livscyklusberegning. Efterspørgslen på EPD’er vil kun stige, når livscyklusanalyser forhåbentlig bliver et lovkrav, siger Mathilde Husted, bæredygtighedskonsulent hos Rambøll.

Hun henviser til, at kravet om en livcyklusanalyse (LCA) i den frivillige bæredygtighedsklasse i Danmark forventes at blive til lov i 2023. Denne LCA skal for alle bygninger over 1.000 kvadratmeter give en udledning på under 12 kilo CO2e per kvadratmeter per år. 

Vigtigt for store materialegrupper

Allerede nu er EPD’erne afgørende, når et projekt skal opnå en bæredygtighedscertificering efter anerkendte standarder som DGNB, LEED og BREEAM.

– Når vi beregner et projekts miljøaftryk, taster vi materialemængder ind og vægter de forskellige materialer. Herefter kan vi med EPD-dataene se, hvilken forskel det gør at vælge én løsning frem for en anden. Især på de store materialegrupper som beton, isolering, lofter og gulve kan der være store forskelle, når vi analyserer data, siger Mathilde Husted.   

Hun forklarer, at produktspecifikke EPD’er som Troldtekts giver de klart mest retvisende beregninger og dermed også det bedste grundlag for at træffe bæredygtige beslutninger.

Et mere præcist resultat

Alternativet til de produktspecifikke EPD’er er enten branchespecifikke EPD’er, der viser et gennemsnit for, hvordan byggematerialer inden for en bestemt branche typisk påvirker miljøet, eller generiske EPD’er, hvor data kommer fra databasen ökobau.dat.

– De generiske EPD’er kan give en hurtig analyse af, om det for eksempel er bedst at vælge beton, træ eller stål. Men ofte vil de tilgængelige data være forældede, for eksempel fordi de er baseret på gamle produktionsmetoder. Så det giver et klart mere præcist resultat at anvende produktspecifikke versioner som Troldtekts, hvis disse benyttes i det enkelte projekt, siger Mathilde Husted.

Netop på grund af de store usikkerheder er det et krav, at man ved DGNB-certificering af et projekt ganger de tilgængelige data med henholdsvis 1,1 eller 1,3, hvis man anvender en branche-EPD eller generisk data.