Sådan arbejder Troldtekt med FN's Verdensmål

FN-landene har vedtaget 17 fælles mål, som skal sikre bæredygtig balance i klima og økonomi verden over.

Hos Troldtekt bakker vi naturligvis op om alle 17 mål, men vi har valgt at fokusere vores tiltag på de fire af målene, hvor vi kan gøre størst forskel.

Fokus på ressourcer og biodiversitet

Det er afgørende for os, at vi formår at omsætte målene til konkrete handlinger i forretningen. For eksempel kan vi ikke ved at producere akustikplader i Danmark bidrage til at afskaffe verdens fattigdom eller stoppe sult.

Men vi er i en branche, som tegner sig for omkring 40 procent af samfundets ressource- og energiforbrug, og derfor kan vi gøre en forskel, når vi understøtter verdensmål nummer 12, ’Ansvarligt forbrug og produktion’.

Som en stor indkøber af råtræ kan vi også træffe nogle valg, som bekæmper tabet af biodiversitet i skovene – og dermed hjælper til at realisere verdensmål nummer 15, ’Livet på land’.

Sundt byggeri og værdifulde partnerskaber

Netop målene 12 og 15 var derfor også de første, vi tog fat på i 2018. Siden har vi suppleret med mål nummer 3, ’Sundhed og trivsel’ og mål nummer 17, ’Partnerskaber for handling’, fordi vi også inden for de to kan arbejde med tiltag, som gør en forskel.

Video: FN's Verdensmål Se filmen, hvor Tina Snedker Kristensen, marketing- og kommunikationschef hos Troldtekt A/S, fortæller om vores arbejde med fire af FN’s verdensmål.

Læs om vores tiltag