Cradle to Cradle: Nyt sølv trods skrappere krav
27.04.2015
Produktserien Troldtekt akustik er blevet re-certificeret efter Cradle to Cradle version 3.1, som stiller nye og skrappere krav til certificerede produkter. På trods af det avancerer Troldtekt på flere områder og scorer nu guld inden for fire ud af fem af kriterierne i Cradle to Cradle.
Samlet set beholder Troldtekt dog sin sølvcertificering, da certificeringen gives ud fra ”laveste fællesnævner”. For at opnå guld skal Troldtekt også avancere inden for kategorien Material Health. Det er målet, at produktserien gør det ved re-certificeringen i 2017.
Læs mere om Troldtekts certificering under tema om bæredygtigt byggeri.