Tema: Renoveringer

Renoveringer udgør halvdelen af omsætningen i byggebranchen, så der er god grund til at hylde de inspirerende eksempler. Det gør vi med Troldtekts nye tema, som indeholder en række spændende artikler om prisværdige renoveringer og bygningscertificering.

07.09.2016

I det nye Troldtekt tema om renoveringer kan du læse et interview med Aarhus’ tidligere stadsarkitekt, Gøsta Knudsen, der er formand for Renoverprisens nomineringsudvalg. Han mener, at parcelhuse kan stå for den næste store bølge af renoveringer.

Med det nye tema får du desuden et indblik i fordelene ved at DGNB-certificere din renovering, ligesom du kan læse om, hvordan Troldtekt konkret bidrager med point til certificeringen.

Lad dig inspirere af spændende renoveringer og tag et kig ind i Ringkøbing Svømmehal og Vigerslev Allés Skole, som begge var nomineret til Renoverprisen 2016. Temaet om renoveringer byder også på en fotoserie fra sidste års vinderbyggeri, Herning Bibliotek.

Læs hele temaet om renoveringer.