Troldtekt akustik-baffel har fået plads i DGNB’s showroom

24.04.2019

Troldtekts veldokumenterede fokus på bæredygtigt byggeri har udløst en fornem plads i det tyske DGNB-hovedkontor i Stuttgart.

Ved den store byggemesse BAU i januar 2019 var 42 Troldtekt bafler en del af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauens messestand. DGNB-selskabet administrerer i Tyskland den internationalt udbredte DGNB-certificering af bæredygtigt byggeri.

En del af DGNB’s koncept på BAU-messen var, at alle materialer efterfølgende skulle genanvendes. Og nu har DGNB valgt at genbruge den første af de 42 Troldtekt bafler på en prominent placering i deres Living Showroom på hovedkontoret i Stuttgart.

Hvert år har DGNB flere end 2.000 gæster på besøg i deres Living Showroom. Her kan gæsterne nu opleve Troldtekt baflen – malet i DGNB’s egen farve og med et CNC-fræset DGNB-logo.

Med hjælp fra Rambøll har vi hos Troldtekt grundigt dokumenteret, hvordan Troldtekt akustikløsninger konkret kan bidrage positivt til over halvdelen af pointene i en DGNB-certificering.

Læs mere om Troldtekts bidrag til DGNB-certificeret byggeri