Attraktive boliger løfter belastede kvarterer

Aalborg Øst og Gellerupparken i Aarhus er eksempler på udsatte boligkvarterer, som i disse år gennemgår en transformation.

Få nogle af de væsentlige indsigter fra projekterne i interviews med direktøren for Himmerland Boligforening, Ole Nielsen, og Suna Cenholt fra Pluskontoret Arkitekter, som rådgiver Brabrand Boligforening.

”Nå, så det er her, du vil have en sti til at gå igennem?”
”Ja, det er det faktisk – hvad tænker du om det?”
”Jeg tror egentlig, det er okay”.

Til den årlige byfest i Aalborg Øst havde Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, tilfældigvis en snak med en beboer i området, mens deres børnebørn kørte i radiobiler. Samtalen illustrerer boligforeningens tilgang til hele den boligsociale transformation, der blev iværksat for tolv år siden.

– Vi har fra start været synlige, nærværende og i øjenhøjde med beboerne i området. Der har aldrig været et os og dem, for det er en kvalitet, at vi alle er forskellige. Vi har troet på, at vores projekt ville lykkes, og det er lykkedes, siger Ole Nielsen.

Fra kæmpe parkeringsplads til boliger

Et stærkt samarbejde mellem boligforening, kommune og det lokale erhvervsliv er altafgørende, forklarer direktøren for boligforeningen. Det er også det samarbejde, som har lagt navn til den såkaldte Aalborg-model, hvor den negative udvikling i Kilde- og Sundparken i Aalborg Øst er vendt.

Hvis man besøgte området førhen, ville man blive mødt af synet af 73 ens boligblokke med en parkeringsplads så stor som Rådhuspladsen i København i midten.

– Et af tiltagene var at få bygget 174 private boliger på parkeringspladsen, og beboerne stemte for. Det ville bringe flere beboere til, og samtidig ville det give en tryghedsskabende effekt at parkere foran sin boligblok, da man ser andre mennesker ude foran, siger Ole Nielsen.

Der blev gennemført renoveringer af 364 boliger i Sundparken for ca. 470 millioner kroner. Herefter blev Kildeparkens 1.100 boliger renoveret for i alt 1,6 milliarder kroner. Afdelingerne, der består af boligblokke og gårdhuse, har fået hver deres særpræg, da der blev lavet tre arkitektudbud.

Naturlig trafik til kvarteret

Skal en aalborgenser til læge eller fysioterapeut, kan det sagtens være i Aalborg Øst. Derfor blev der revet tre boligblokke ned og bygget et stort Sundheds- og Kvartershus med læger, sundhedsklinik, apotek og fysioterapeuter.

– Det gør, at borgere fra hele Aalborg har en grund til at komme herud. Byen bliver bundet sammen. Det er simpelthen ikke nok at male en gavl blå eller starte en madklub, hvis man ønsker forandring. Man skal åbne op til civilsamfundet, siger Ole Nielsen.

Meget er sket de sidste tolv år i Aalborg Øst, men flere initiativer er i gang: Seniorbofællesskaber, som bygges på toppen af eksisterende boliger, testkørsel af en linje med førerløs bus, orangeri, som skal være aktivitetshus, og en ny skole.

I flere af de nye projekter – blandt andet seniorbofællesskabet samt rækkehuse på Fyrkildevej – er Troldtekt akustikløsninger valgt som en del af den nye arkitektur.

Det rette mix af mennesker og boliger

Det almene boligbyggeri skal aldrig stå alene, men sammen med privat byggeri. Det er det bedste udgangspunkt for en blandet by, som står stærkt, forklarer Ole Nielsen.

– Bor du i en opgang, hvor tre ud af fire er børnefamilier med forældre, der ikke arbejder, bliver fællesnævneren ledighed. Hvis kun en ud af fire forældre er ledig, er fællesnævneren i stedet arbejde. Så hvilke rollemodeller skaber vi, og hvem møder vi på gaden? Det er helt afgørende.

Han fremhæver også Aalborgs havnefront, hvor alle attraktive boliger bygges kombineret. Ejerlejligheder – endda Aalborgs dyreste bolig – skulder om skulder med studieboliger. Blandt havnefrontens mange studieboliger er Bikuben Kollegiet, der - ligesom sin kendte nabo, Utzon Center - er tegnet af Kim Utzon Arkitekter.

Administrationsbygning for Aarhus Kommune i Gellerup ved Aarhus.

>> Læs mere om Bikuben Kollegiet

Kollegie med 352 ungdomsboliger på Karen Blixens Boulevard 8 og 10 i Brabrand.

>> Læs mere om Fyrkildevej

Gellerupparken: Fra ghetto til attraktiv bydel

Godt en times kørsel syd for Aalborg ligger Gellerupparken i den vestlige del af Aarhus. Her var forventningerne sendt helt i vejret, da sirligt placerede boligblokke stod klar til indflytning i begyndelsen af 1970’erne. Boligerne var – og er stadig – store og rummelige med grønne udearealer og den bedste udsigt over Aarhus. Men i dag er bydelen på ghettolisten og skal af den grund efterleve en række statslige krav, herunder nedrivning af boliger.

Pluskontoret Arkitekter er bygherrerådgiver for Brabrand Boligforening i flere af de igangværende projekter, der danner grundlag for Gellerupparken og Toveshøjs fornyelse. Suna Cenholt, arkitekt og partner hos Pluskontoret Arkitekter, siger:

– Gellerup er bygget i en voldsom stor skala, og skalaen i sig selv virker fremmedgørende og uvedkommende på mange måder. Dog er det også en social udfordring, Gellerupparken har, og ikke kun en bygningsfysisk udfordring. Så der skal sættes ind på begge områder, siger hun.

Fra lukket til åbent boligområde

Gellerupparken har skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, indkøbscentre, læger, fitnesscenter, bibliotek og svømmehal. De funktioner betjener stort set alle beboere i området.

– Alle funktioner er samlet i et stort anlæg, hvor alt er inden for rækkevidde. På mange måder er det meget fint planlagt, men tiden og samfundets krav til, hvordan vi gerne vil bo, har ændret sig. Og her har Gellerup ikke fulgt med, fortæller Suna Cenholt.

Beboerne i Gellerup har altså ikke behøvet at søge uden for området for at klare dagligdagen, og samtidig er der ikke kommet personer udefra, som har haft et formål med besøg i bydelen. På den måde har Gellerup lukket sig om sig selv. Det skulle der laves om på med den nye udviklingsplan.

Ny skole skal gøre Gellerup attraktiv

For at løfte den sociale skævvridning i Gellerup handler områdets helhedsplan om at tiltrække en mere blandet befolkning, så bydelen i langt højere grad er sammenlignelig med enhver anden bydel i Aarhus. En del er allerede sket: Blandt andet med opførelsen af det kommunale kontorhus Blixens og flere nye boligbyggerier, herunder et helt nyt kollegium.

Planen består af flere gennemgribende renoveringer af boliger, nedrivninger, nybyggeri, salg af jord, og fra politisk hold – med Brabrand Boligforening som fortaler – er det vedtaget, at Gellerup skal have en ny, attraktiv skole. Det har afgørende betydning for, hvor børnefamilier vælger at bosætte sig, siger Suna Cenholt.

– Tovshøjskolen har ikke gjort det dårligt. Tallene viser, at eleverne har klaret sig rigtig fint, men med en nybygget, attraktiv skole vil det skabe et bedre image for hele Gellerup og kunne tiltrække en blandet skare af elever og ildsjæle.

Blixens

Administrationsbygning for Aarhus Kommune i Gellerup ved Aarhus.

>> Læs mere om Blixens

AARHUS Kollegiet

Kollegie med 352 ungdomsboliger på Karen Blixens Boulevard 8 og 10 i Brabrand.

>> Læs mere om AARHUS Kollegiet

Mere tryghed og fællesskab

Som led i den sociale indsats er der blevet skabt bedre infrastruktur i hele området, hvor fokus har været på at åbne op, blandt andet med nye veje, men også at skabe mindre fællesskaber i beboernes daglige færden.

– Det er svært at overskue et fællesskab på 7.000 mennesker. Der er brug for mindre og overskuelige hverdagsfællesskaber, for eksempel nærlegepladser, grillpladser og i fodboldklubben, hvor der kan bygges bro mellem mennesker, siger Suna Cenholt og fortsætter:

– Lejlighederne skal også være gode og vedligeholdelsesstandarden i orden – både i den enkelte bolig og de nære fællesarealer. Det kræver en helt særlig opmærksomhed på udearealer, for det nytter ikke noget med fede lejligheder, hvis de er omringet af uheldigheder, som man møder hver dag til og fra sin bolig.