Ny udstilling: Oplev mulighederne med Troldtekt

I foråret 2019 åbnede Architectum – Storkøbenhavns nye inspirationshus inden for byggeriet. Her kan arkitekter, håndværkere og forhandlere finde løsninger fra fem af branchens førende producenter.

Troldtekt A/S har en stor stand på den faste udstilling, hvor du kan opleve en bred vifte af akustikløsninger. Blandt dem er løsninger fra vores nye serie af Troldtekt® designserie, som har vundet en ICONIC Award 2019 og en German Design Award 2020 - og som i foråret 2020 er finalist ved Danish Design Award 2020.

Troldtekt udstilling på Architectum - Storkøbenhavns nye inspirationshus inden for byggeriet

Arkitekter, håndværkere, bygherrer og forhandlere i hovedstadsområdet får nu bedre muligheder for at opleve Troldtekts brede sortiment af akustikløsninger. 1. marts 2019 åbner de helt nye byggeudstilling Architectum på Vallensbækvej 26-28 i Brøndby. Her er fem af byggeriets materialeproducenter gået sammen om at vise deres løsninger frem i elegante rammer.

– Det har længe været et ønske for os at åbne et showroom i København, hvor vi har en stor del af vores gode kunderelationer. Én ting er at se vores løsninger i brochurer eller online, noget andet er at opleve dem på tæt hold i en samlet udstilling. Vi har store forventninger til det nye showroom, og samarbejdet med de øvrige producenter betyder, at der virkelig bliver noget at komme efter, siger Ole Tønning Villumsen, salgschef i Troldtekt A/S.  

De øvrige producenter, som udstiller i det nye showroom, er V. Meyer, Lindab, STM vinduer og Strøjer Tegl.

Find løsningen til dine projekter
På Troldtekts udstilling kan du opleve de klassiske Troldtekt akustikplader i forskellige farver, strukturer og kantudformninger. Desuden kan du se en række designløsninger, som giver stor fleksibilitet til at designe unikke vægge og lofter.

Heriblandt er det eksklusive trælisteloft til boliger, Troldtekt contrast. Oplev også et udpluk fra en helt ny serie af industrielt producerede designløsninger til konkurrencedygtige priser. Med de nye løsninger kan du kombinere den gode akustik fra Troldtekt træbeton med karakterfulde udtryk. Du får stor fleksibilitet til at skabe dit eget udtryk ved at variere og skalere de forskellige design, så de danner en sammenhængende loft- eller vægflade.

Læs mere om Troldtekt contrast >

Troldtekt projektkonsulent Hans Eriksen

Book besøg i Architectum

Kontakt vores projektkonsulent Hans Eriksen på hae@troldtekt.dk eller 4037 8100 for at booke dit besøg i Architectum, Vallensbækvej 26-28, 2605 Brøndby.

Troldtekt showroom Brøndby