Troldtekt & Miljøet
Med Cradle to Cradle-principperne som strategisk styringsredskab sikrer Troldtekt kontinuitet og udvikling i vores arbejde med at minimere miljøbelastningen samt optimere ressourceforbrug og processer.
I Troldtekt arbejder vi målrettet på at bidrage positivt til omgivelserne. Det internationale Cradle to Cradle-designkoncept er omdrejningspunktet i vores forretningsstrategi. Derfor har vi fuldt fokus på vores processer og ressourceforbrug lige fra udvinding af råstofferne over produktionen til genanvendelsen og nyttiggørelse af de akustikplader, der har udtjent deres første livscyklus i en bygning.
Verificeret miljødokumentation
Hos Troldtekt er dokumentation og certificering en central del af vores CSR-arbejde. På miljøområdet blandt andet i form af:
- Vores miljøvaredeklaration, der også kaldes EPD (Environmental Product Declaration). EPD’erne er verificeret af uvildig tredjepart.
- Anerkendte indeklimacertificeringer, der dokumenterer, at vores akustikplader ikke udleder skadelige stoffer i brugsfasen
- Færdige dokumentationspakker, som vi tilbyder assessorer og auditorer på certificeret byggeri.
Løbende CO2-reduktion
Til produktionen af Troldtekt akustikplader anvender vi vedvarende energi: Strømmen kommer fra vindmøller og varmen fra vores eget biomassefyr. Andelen af vedvarende energi i vores egen produktion svinger en anelse fra år til år, men ligger typisk tæt på 98 procent.
Langt størstedelen af CO2-aftrykket fra en Troldtekt akustikplade kommer fra cementproduktionen hos Aalborg Portland. I 2022 lancerede vi akustikplader baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™. Dertil kommer, at Aalborg Portland med en række målrettede indsatser noterer en betragtelig reduktion i sine CO2-udledninger, hvilket også bidrager til, at vores CO2-udledninger per produceret akustikplade falder.
Tallene for Troldtekt akustikpladers totale CO2-aftryk kan aflæses i vores EPD'er for de enkelte produktvarianter.
Cirkulære kredsløb
Hos Troldtekt arbejder vi med cirkulære kredsløb. Ordninger for træbetonrester fra både vores egen produktion og kundernes byggepladser er etableret i Danmark. Ambitionen er også at genbruge, genanvende og upcycle plader fra nedrivninger.
For at udnytte ressourcerne i affaldet fra vores produktion på højest muligt værdiniveau opdeler vi det i en række fraktioner. Denne tilgang giver os mulighed for at arbejde med flere forskellige løsninger i både det biologiske og det tekniske kredsløb – og løbende afprøve nye modeller.