Den arkitektoniske skønhed er målbar

19.08.2020

En meningsfuld kombination af funktion og design. Sammenhæng mellem byliv og bygninger. Kunst på lofter og vægge. I et nyt online tema pejler Troldtekt A/S sig med hjælp fra eksperter ind på begrebet arkitektonisk skønhed. Læs blandt andet, hvordan æstetik vægter i førende certificeringer af bæredygtigt byggeri.

Arkitektonisk skønhed dækker over mange aspekter – og siden introduktionen af DGNB Diamant har bygherrer og rådgivere haft et nyt værktøj til at dokumentere deres arbejde med æstetik, arkitektur og funktion. DGNB Diamant er en overbygning til den ”klassiske” DGNB-certificering af bæredygtigt byggeri.

– Æstetik, arkitektur og funktionalitet er fagtermer, som kan være vanskelige at måle og sætte på formel. Men med DGNB Diamant har vi fået en ny standard for målbarhed, der forhåbentlig er med til at øge fokus på den arkitektoniske kvalitet i byggeriet, siger Mette Qvist, CEO hos Green Building Council Denmark, som er facilitator af DGNB-ordningen i Danmark.

– Når et byggeri skal certificeres efter Diamant-ordningen, foregår det ved, at en gruppe af førende arkitekter fra Arkitektforeningen gennemfører et peer review tidligt i projektfasen ud fra en række arkitektoniske parametre, såsom lys, rum og plandisponering. Anbefalingerne tager bygherre dernæst med i det færdige projekt. Det er vigtigt, at kravene til ordningen er konsistente, da det højner kvaliteten af det færdige byggeri, fortsætter hun.

Middelfart Rådhus og Skolen på Duevej (Frederiksberg) er foreløbig de to eneste bygninger i Danmark med en DGNB Diamant. Derudover har syv tyske projekter opnået anerkendelsen, der ligesom DGNB-ordningen udspringer fra Tyskland.

På tur i arkitektoniske stilarter

Både interviewet med Mette Qvist og en omtale af Skolen på Duevej indgår i et nyt online tema fra Troldtekt A/S, som netop sætter fokus på arkitektonisk skønhed.

Her fremgår det også, hvordan en af de andre førende bygningscertificeringer – amerikanske WELL – inddrager skønhed og design i vurderingen. Og så fortæller Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, om de arkitektoniske stilarter, der i over et århundrede har kendetegnet kommunens præmiering af smukke bygninger, anlæg og byrum.

Desuden byder temaet på et dyk ned i 20 anbefalinger til et skønnere Danmark, som blandt andre arkitekt Erik Brandt Dam har været med til at udforme.

Større frihed med nye designløsninger

Temaet giver også en smagsprøve på serien af Troldtekt designløsninger, der i foråret nåede til finalen i Danish Design Award 2020 – og som i Tyskland har vundet både en German Design Award 2020 og en ICONIC Award 2019.Selvom det ikke blev til en pris ved Danish Design Award, fik løsningerne flotte ord med på vejen af juryen:

– Denne designløsning bruger eksisterende, lokale materialer, der udvider mulighederne for gode akustiske miljøer. Denne produktserie er en gennemført løsning på en evig udfordring med at skabe akustisk komfortable miljøer, som folk ville være glade for at bo i.

Troldtekt designløsninger var finalist i ’Feel good – Product’. Kategorien er for ”løsninger, som er særdeles æstetiske eller elegante og samtidig udfylder en nyttig funktion”.

– Vi har valgt at lancere en bred palet af løsninger, som giver størst mulig frihed i arkitekturen. Målet har været at få det formgivende og det funktionelle til at mødes i et bredt spænd af produkter. Nogle af løsningerne passer godt ind i det nordiske design med rette linjer og vinkler, mens andre er mere ekspressive i deres udtryk, fortæller Troldtekts inhouse-arkitekt, Michael Christensen, i en film, som er en del af online-temaet.

>> Læs hele det nye tema om arkitektonisk skønhed

FAKTA OM TROLDTEKT:

  • Troldtekt A/S er førende udvikler og producent af akustikløsninger til lofter og vægge.
  • Siden 1935 har naturmaterialerne træ og cement været råvarerne i produktionen, som foregår i Danmark under moderne, miljøskånsomme forhold.
  • Troldtekts forretningsstrategi er tilrettelagt med designkonceptet Cradle to Cradle som det centrale element for at sikre miljømæssige gevinster frem mod 2022.


YDERLIGERE INFORMATION:

Adm. direktør i Troldtekt A/S Peer Leth: 8747 8130 // ple@troldtekt.dk 
Marketing- og kommunikationschef Tina Snedker Kristensen: 8747 8124 // tkr@troldtekt.dk 

En meningsfuld kombination af funktion og design. Sammenhæng mellem byliv og bygninger. Kunst på lofter og vægge. I et nyt online tema pejler Troldtekt A/S sig med hjælp fra eksperter ind på begrebet arkitektonisk skønhed. Læs blandt andet, hvordan æstetik vægter i førende certificeringer af bæredygtigt byggeri. ©Helene Høyer Mikkelsen.
Troldtekt® curves, ©Troldtekt A/S.
Nørre Vium Skole, ©Helene Høyer Mikkelsen.
Skolen på Duevej, ©Helene Høyer Mikkelsen.
Eminent, ©Troldtekt A/S
Grøndalsvængets Skole, ©Torben Eskerod.
Troldtekt® designløsninger, ©Troldtekt A/S.
Randers Arkitekten, ©Helene Høyer Mikkelsen.
Privatbolig Skanderborg, ©Troldtekt A/S.
Hjertet i Ikast, ©Helene Høyer Mikkelsen.