Om Troldtekt puzzle
Designløsning der danner et "puslespil"
Med designløsningen Troldtekt puzzles kvadratiske akustikplader har du mulighed for at skabe en flade med repetitive eller tilfældige mønstre, der giver rummet et karakterfuldt udtryk. Akustikpladerne er kvadratiske med fire lige store felter, hvor tre af de fire felter er skraveret med hver sit sport, som går diagonalt, lodret eller vandret.
Det er op til dig, om du vælger at videreføre mønstret fra plade til plade, og du kan variere opsætningen ved at montere i halvforbandt eller dreje udvalgte plader 90, 180 eller 270 grader.
Troldtekt puzzle er en del af vores designserie, der giver arkitekter frihed til at variere og skalere designet uden at gå på kompromis med en god akustik og et sundt indeklima.