Hvordan navigerer man som aktør i byggeriet i en tid, hvor kravene til bæredygtighed, dokumentation og rapportering stiger år for år?
Mens ESG og lovgivning sætter et stadigt større præg på byggeprojekter nationalt såvel som internationalt, risikerer de langsigtede ambitioner at drukne i regneark og compliance. FN’s 17 verdensmål, som i 2025 runder deres 10-års jubilæum, kan spille en vigtig rolle som strategisk kompas. Det mener Sara Krüger Falk, der er direktør i UN Global Compact Network Denmark og tidligere forperson for 2030-panelet.
– Der er sket en bevægelse i nogle virksomheder mod at sige, at verdensmålene ikke er så relevante længere, fordi ESG og lovgivning har taget over. Det er jeg lodret uenig i, siger Sara Krüger Falk og uddyber:
– Verdensmålene er en aspiration mod den verden, vi gerne vil have. ESG er den konkrete dokumentation af, hvordan vi når derhen.
Ifølge Sara Krüger Falk er ESG med andre ord en måde at dokumentere, hvordan man som virksomhed handler på verdensmålene. Og mens ESG handler om dokumentation og måling, handler FN’s verdensmål om retning og ambition i et større perspektiv.
Som forperson for 2030-panelet frem til april 2025 har Sara Krüger Falk været med til udformningen af panelets Verdensmålsrapport for 2024/2025. Her står det klart, at selv Danmark, som samlet set tager bronze i det internationale SDG Index, stadig har store udfordringer. Det gælder særligt når det kommer til verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
Danmark er det 11. mest forbrugende land i verden, og hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker, ville det kræve 4,7 jordkloder at understøtte hele verdens forbrug. Alene byggeriet står for 31 procent af det samlede materialeforbrug i Danmark, og kun 4 procent af de anvendte ressourcer i Danmark – på tværs af industrier – er genanvendte. Der er altså meget at hente i at tænke cirkulært, mener Sara Krüger Falk:
– Der er et kæmpe potentiale i den cirkulære økonomi, som vi slet ikke udnytter i dag. Vi genanvender kun fire procent af de materialer, vi bruger. Det er et skræmmende lavt tal for et land, der betragter sig selv som et af de førende inden for bæredygtighed, siger hun og fortsætter:
– Vi er blandt de mest ressourceforbrugende lande i verden, men vi er også enormt innovative. Hvis ikke vi i Danmark, med vores tekniske ekspertise og veluddannede arbejdsstyrke, kan knække koden til cirkulær økonomi, hvem kan så?
Her peger Sara Krüger Falk særligt på de danske produktionsvirksomheder som potentielle pionerer. Med sin innovative arbejdsstyrke har virksomhederne muligheden for at gå forrest – og det handler ikke om store skridt. Selv små bevægelser kan rykke meget.
– Jeg er overbevist om, at de virksomheder, der forstår den fremtid, vi ser ind i, kommer til at klare sig bedre. Dem, der forstår at bruge deres innovationsevne til at samarbejde og finde nye løsninger, der kan reducere deres aftryk og gør sig reelle overvejelser om, hvordan de påvirker deres omgivelser i en positiv retning, siger hun.
Hvis byggeriet og dets leverandører for alvor skal rykke fremad, kræver det, at bæredygtighedstiltag ikke længere betragtes som et tillæg, men som en integreret del af kerneforretningen og projekteksekveringen. Og den proces starter allerede i udbudsfasen.
– Vi ser igen og igen, at der arbejdes i siloer. Bygherren har ét budget, driften et andet, og rådgiverne bliver ofte først involveret for sent. Resultatet er, at de løsninger, som kunne skabe værdi på lang sigt, bliver valgt fra alt for tidligt, siger Sara Krüger Falk.
Hun peger på, at mange aktører gerne vil prioritere bæredygtighed, men at rammerne gør det svært. Derfor er helhedstænkning og samarbejde på tværs af værdikæden helt afgørende. Ikke mindst i et felt som cirkulær økonomi, hvor værdien først for alvor udløses, når flere led hænger sammen.
– Det er enormt vigtigt med udbud, der tænker miljørigtigt og helhedsorienteret – og at dem, der udtænker de nye løsninger, også har det for øje fra start. Det skal være normen at efterspørge den rette dokumentation og turde tage en tidlig dialog om for eksempel totaløkonomi, affaldssortering, materialevalg og fleksibilitet, siger hun og tilføjer:
– Vi skal væk fra tankegangen om, at bæredygtighedstiltag er en ekstraomkostning. Ofte handler det bare om at gøre tingene lidt klogere – og mere sammen.
Ifølge Sara Krüger Falk er det en misforståelse, når verdensmålene reduceres til kommunikation eller CSR. De er tværtimod et strategisk redskab til at forstå, hvor samfundet bevæger sig hen, og hvad der kommer til at påvirke markedet, reguleringen og kundernes forventninger.
– Verdensmålene hjælper os med at se, hvor samfundets udfordringer og forretningsmuligheder mødes. Og hvis man vil være en relevant aktør i byggeriet i 2030, er det en god idé at navigere efter dem.
Derfor handler det ikke om at vælge verdensmålene til i stedet for ESG og lovgivning, men om at bruge dem som ramme for innovation, samarbejde og konkrete handlinger. For byggeriet har ikke bare potentiale til at reducere aftryk. Det har også mulighed for at skabe løsninger, der styrker sundhed, trivsel, cirkulær ressourceudnyttelse og socialt ansvar.
– Hvis du forstår den fremtid, vi bevæger os mod, og tør handle derefter – så står du stærkere. Også forretningsmæssigt, lyder det afsluttende fra Sara Krüger Falk.
· Troldtekt anerkender alle 17 verdensmål, men vi har valgt at fokusere på fire mål, som vores forretning og aktiviteter især kan være med til at understøtte:
Troldtekt har desuden siden 2010 været tilsluttet FN Global Compact, som er verdens største frivillige initiativ for virksomheders arbejde med ansvarlighed.