Troldtekt er PEFC™- og FSC®-certificeret (FSC®C115450). Som kunde kan du selv vælge, om dine Troldtekt akustikplader skal være FSC- eller PEFC-certificeret

PEFC™-certificering

Troldtekt er PEFC™-certificeret. Det betyder, at vi leverer certificerede akustikplader med træ fra dokumenteret bæredygtige skove, som lever op til PEFC-principperne.  

Da vi også har en FSC®-certificering (FSC®C115450), kan du som kunde selv vælge, om dine Troldtekt akustikplader skal være FSC- eller PEFC-certificeret.

Troldtekt PEFC

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er verdens største certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug, grundlagt i 1999. Det er et godkendt og anerkendt miljømærke for bæredygtigt træ til forbrugerne.

I dag er det globale PEFC den største paraplyorganisation for skovcertificering, der er til stede i mere end 50 lande, herunder Danmark, hvor træet til Troldtekt akustikpladerne kommer fra.

PEFC-certificeringen bygger på en række principper for bæredygtig skovdrift:

  • opretholdelse eller forøgelse af biodiversiteten
  • beskyttelse af biologisk vigtigt skovområde
  • forbud mod konvertering af skov, udelukkelse af certificering af plantagedrift, som er et resultat af konverteringer af skov
  • forbud mod anvendelse af de mest farlige kemikalier og GMO'er
  • beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og velfærd og fremme af den lokale beskæftigelse
  • anerkender princippet om frie, forudgående og informeret samtykke (FPIC), FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder, og ILO-konvention 169 om oprindelige folk og stammefolk
  • respekt for ejendoms- og brugsrettigheder såvel som sædvanlige og traditionelle rettigheder
  • bestemmelser om samråd med lokalbefolkningen og interessenter
  • overholdelse af gældende lovgivning
  • kræver virksomheder at påvise overensstemmelse med social-, sundheds -og sikkerhedskrav i sporbarhedscertificering.

Desuden har ordningen et højt niveau for inddragelse af interessenter. PEFC:

  • adskiller strengt processen for udvikling af standarder, certificering og akkreditering for at sikre fuldstændig uafhængighed og upartiskhed
  • kræver, at der udvikles nationale standarder for skovcertificering, som skal udvikles i en åben proces, hvor alle interesserede parter skal have mulighed for at deltage
  • anerkender betydningen af de store interessentgrupper som defineret af Agenda 21 (CSD-hovedgrupperne)
  • det er et krav, at der gennemføres både nationale og internationale høringer af nationale standarder samt en tredjepartsevaluering, inden de kan godkendes af PEFC
  • alle nationale certificeringssystemer skal gennemgå regelmæssig revision.

Download PEFC-certifikat >

Læs mere på PEFC Danmarks hjemmeside >