Teater som fyrtårn for kulturen

Odsherred teater på gågaden i Nykøbing Sj. udgør et vigtigt samlingssted for hele Odsherred. Med sin placering og arkitektur signaleres teaterets alsidighed og energi.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect MAA

I den ny teatertilbygning er der plads til 230 publikummer i den 300 m2 store blackbox, som udgør teaterets sorte kerne. Langs boxens ene langside og ende ligger teknikken, port og skuespillernes garderober og øvrige faciliteter.

De sorte Troldtekt lofter sikrer det mørke, teateret anvender som kontrast til iscenesættelsen og som samtidigt har en akustisk virkning. Selvom lofter og vægge er sorte, er alle rum, undtagen salen, præget af meget dagslys og kontakt til omgivelserne. I publikumsfoyeren bliver gyldne vægplader reflekteret af dagslyset og giver en fin varme indefra.

Lys og mørke

Odsherred teater har tidligere ligget udenfor byen, men har fået en mere markant rolle med den nye placering inde på gågaden i Nykøbing Sj. Teatrets tidligere faciliteter rummer nu teatercafé, kontor og indgang til nybygningen, som ligger bagved, og som også er tilgængelig via en smøge fra gågaden. Denne smøge har også gyldne facader og sorte Troldtekt lofter.

Den nye bygning, tegnet af Christensen & Co Arkitekter og Primus Arkitekter, markerer sig med facader, der i et patchwork er mørke, transparente og semitransparente. Huset afslører ærligt sine funktioner, som en anden industriel bygning, samtidigt med, at det opleves som en æstetisk helhed. Man forstår, at dette er en moderne teaterbygning.