Kendt fra Instagram: Indretningskonsulent vælger Troldtekt til renovering af bondegård


Ida Lundsteen, der står bag Instagram-profilen @indtaenk, søgte efter en god akustikløsning til sit nye moderne bondegårdshjem nær Holbæk. Efter et besøg i Troldtekts showroom i København valgte Ida Lundsteen hvidmalede Troldtekt akustikplader.

28.07.2025

 

I oktober 2024 overtog Ida Lundsteen og familien en nedlagt bondegård på Tuse Næs med skøn udsigt over Holbæk. Sammen med et vennepar har de købt gården med separate længer med ønsket om at skabe et bondegårdsliv med masser af plads, udendørsliv og lækre boligfaciliteter.

En gammel gård kræver en kærlig hånd. I over seks måneder er dagene gået med renovering for Ida Lundsteen og hendes mand. Familiens længe har et helt særligt rum, der er 15 meter langt, har loft til kip samt fine bundbånd og hanebånd. Det kalder i den grad på en effektiv akustikløsning med respekt for rummets detaljer og historie.

Derfor tog Ida Lundsteen forbi Troldtekts showroom i København for at vælge den helt rigtige akustikløsning til det nye hjem.

En løsning med fokus på funktion og æstetik

Det var vigtigt for Ida Lundsteen at finde en akustikløsning, der understøtter rummets originale udtryk – uden at gå på kompromis med funktionalitet. 

– Det er på mange måder et vildt rum, hvor der sker meget, og derfor havde vi behov for en ensartet, men også rå løsning. Jeg var faktisk lidt i tvivl, om det var muligt at finde i praksis, men det var det heldigvis hos Troldtekt. Vi fik rigtig god hjælp af konsulenterne i showroomet, så vi var klædt på til at tage det helt rigtige valg, siger Ida Lundsteen.

Valget faldt på hvidmalede Troldtekt akustikplader i extrem fin struktur, og det har Ida Lundsteen og familien bestemt ikke fortrudt.

– Vi er simpelthen så vilde med resultatet. De mange bundbånd og hanebånd får lov til at træde frem i rummet, hvor Troldtekt pladerne understøtter det smukke loft, som virkelig giver rummet karakter. Og så er akustikken fantastisk i det store rum, siger Ida Lundsteen.

 

Besøg Troldtekts showroom i København

Showroomet i Vestergade 20C, 2. sal i København K byder på et bredt udvalg af akustikløsninger. Alt fra de klassiske Troldtekt plader i forskellige farver og strukturer til serien af Troldtekt designløsninger med markante eller diskrete spor. 

Showroomet er for både private boligejere og professionelle i byggeriet. Du finder åbningstider og mere information lige her.

Fakta: Om Ida Lundsteen

  • Ida Lundsteen er indretningskonsulent, særligt kendt for sine gør-det-selv-projekter på Instagram.
  • Hun har Instagramprofilen @indtaenk, hvor hun viser både bondegårds- og sommerhusprojekter med over 80.000 følgere.
  • I oktober 2024 overtog Ida og hendes mand bondegården på Tuse Næs ved Holbæk sammen med en anden familie, og siden har de renoveret deres længe af den gamle gård.
  • Du kan følge med i byggeprocessen, materialevalg og designovervejelser på Instagramprofilen @indtaenk.

Besøg også vores showrooms i Aarhus og Middelfart