Castellum løfter arbejdsmiljøet med arkitektonisk omtanke

Hos svenske Castellum er arbejde og trivsel tæt forbundet. Efter otte år trængte ejendomsselskabets lokaler i Uppsala til en opdatering, og resultatet er et inspirerende arbejdsmiljø med fokus på både mennesker og miljø.

Troldtekt træbetonplader sikrer god akustik i kontor og erhvervsbyggeri

Tre nøglegreb i transformationen: Sådan løftede Castellum arbejdsmiljøet

Bedre arealudnyttelse
Bedre arealudnyttelse
Efter otte år uden store ændringer har Castellum givet området ved arbejdspladserne en transformation, så arealet udnyttes bedre og giver bedre flow i lokalet.
Forbedring af lydmiljøet
Forbedring af lydmiljøet
Nye Troldtekt akustikplader til lofterne og bedre afskærmning mellem arbejdsstationerne har givet bedre akustik i kontormiljøet.
Omtanke for miljøet
Omtanke for miljøet
Miljøbevidste materialevalg og genbrug er gennemgående for Castellums måde at tænke ejendomsudvikling. Det gælder også renovationen af egne lokaler, der statuerer et eksempel overfor både medarbejdere og kunder.

De fysiske rammer er et vigtigt parameter, når medarbejdere skal trives og præstere. Det gælder også hos svenske Castellum, der er et af Nordens største erhvervsejendomsselskaber. Efter otte år på samme adresse trængte dele af selskabets lokaler i Uppsala til en tidssvarende opdatering. Det fortæller Theresa Söderlund, der er forretningsudvikler hos Castellum.

– Vi er og har altid været meget tilfredse med det åbne kundeområde i Uppsala, men vores interne arbejdsområder – hvor medarbejderne har deres faste pladser – trængte til en opdatering, hvor vi kunne udnytte arealet bedre og skabe en hyggeligere stemning, der kunne bidrage til øget trivsel blandt medarbejderne, siger hun.

 

Samspil mellem æstetik og akustik

Selvom akustikken i sig selv ikke var det primære fokus, da transformationsprojektet blev sat i gang, har det fået en vigtig rolle i det samlede resultat. 

I stedet for at montere et helt nyt loft, har Castellum valgt at genbruge det eksisterende skinnesystem og montere Troldtekt tiles T24, der med sit elegante look og enkle mønster i lige så høj grad er en æstetisk som en akustisk løsning.

– Akustikken var en vigtig forudsætning, men det var i høj grad designet, der gjorde at vi valgte Troldtekt. Jeg ønskede noget andet end de sædvanlige standardløsninger og kunne godt lide muligheden for at kombinere pladerne og skabe et mønster, der ikke virker forstyrrende i udtrykket eller stjæler for meget fokus fra helheden, siger Theresa Söderlund og fortsætter:

– Med Troldtekt tiles T24 synes jeg, vi har opnået det, vi ønskede – både akustisk og designmæssigt.

Akustikken var en vigtig forudsætning, men det var i høj grad designet, der gjorde at vi valgte Troldtekt. Jeg ønskede noget andet end de sædvanlige standardløsninger og kunne godt lide muligheden for at kombinere pladerne og skabe et mønster, der ikke virker forstyrrende i udtrykket eller stjæler for meget fokus fra helheden.

Theresa Söderlund, forretningsudvikler hos Castellum

Miljøbevidst materialevalg

Ud over at de fungerer godt æstetisk og akustisk, er Troldtekt tiles 24 også valgt på grund af sin lave miljøpåvirkning. Pladerne er Cradle to Cradle Certified® på guldniveau, hvilket betyder, at Troldtekt arbejder strategisk med bæredygtighedstiltag i fem kategorier: Material Health, Product Circularity, Clean Air & Climate Protection, Water & Soil Stewardship samt Social Fairness. Det spiller godt sammen med Castellums målsætning om at bidrage til en ejendomsbranche med et lavere klimaaftryk.

– Bæredygtighed er centralt for os i Castellum. Vi har krav om genbrug i alle vores projekter – store som små. Og selvfølgelig skal vi leve efter samme princip, når vi tilpasser lokalerne til os selv, siger Theresa Söderlund.

Derfor var det vigtigt for det svenske selskab at finde en løsning, der også kunne bidrage til denne dagsorden. Her passede Troldtekt tiles 24 naturligt ind. De valgte akustikplader er baseret på FUTURECEM™ – en ny type cement med et cirka 30 procent lavere CO₂-aftryk end traditionel cement. Desuden har pladerne en forventet levetid på mindst 60 år.

Genbrug i praksis

Hos Castellum er den cirkulære tankegang ikke blot en ekstern vision, men også en intern værdi, og det ses tydeligt i det nyligt istandsatte kontormiljø.

– De fleste møbler er gamle møbler, som vi har genbrugt. Vi har blandt andet beholdt de eksisterende skriveborde, men givet bordpladerne ny linoleum. Vores opbevaringsskabe er blevet udvidet med plantekasser for at få mere grønt ind i landskabet og samtidig afskærme arbejdspladserne, og akustikskærmene ved skrivebordene, vores sofabord og 60’er-lamperne i loungen er købt secondhand, fortæller Theresa Söderlund.

Med det for øje passer Troldtekt tiles 24 også helt naturligt ind i mixet. Akustikpladerne er fuldt demonterbare, hvilket betyder, at de er nemme at montere og giver adgang til at tilse installationer ovenover. Samtidig kan de nemt tages ned og genbruges i en anden bygning senere hen.

Læs mere om Troldtekt tiles T24 her

Troldtekt træbetonplader sikrer god akustik i kontor og erhvervsbyggeri
Theresa Söderlund, forretningsudvikler hos Castellum

Statuerer et eksempel

Theresa Söderlund er tilfreds med løsningen, der ikke kun har sat sit præg på Castellums eget arbejdsmiljø, men også vist sig at gøre indtryk på deres kunder og statuere et eksempel for fremtidens ejendomsudvikling.

– Æstetik og bæredygtighed er ikke modsætninger. Vi har haft flere lejere, der er blevet inspireret af vores lokale, når de selv skulle foretage ændringer, og mange har fået øjnene op for, at genbrug og miljøbevidste valg ikke behøver at være svært, fortæller hun og fortsætter:

– Vi har også fået utroligt meget positiv feedback på stemningen i vores lokale. Faktisk har vi en eksisterende lejer, der har bedt om præcis samme løsning, som vi skal indrette i efteråret 2025, hvilket er superfedt.

 

Thereses vigtigste læring fra projektet:

Involvér medarbejdere eller andre brugere så tidligt i processen som muligt. Deres input er uvurderlige – også selvom alle ønsker ikke kan imødekommes.