Troldtekts aktuelle EPD’er dokumenterer blandt andet CO₂e-aftrykket – Global Warming Potential (GWP) – i akustikpladernes livscyklus. EPD’erne er udgivet af EPD-Danmark i 2025 og 2026. De er udarbejdet efter standarden EN15804:2012+A2:2019.
EPD’erne omfatter tre basisplader, som er baseret på vores tre forskellige bindemidler:
Bindemidlerne Troldtekt LEC og FUTURECEM har et lavere CO₂e-aftryk end traditionel hvid cement. LEC står for Lower Embodied Carbon, og du opnår det laveste aftryk ved at vælge Troldtekt akustik med LEC.
Her kan du se miljøaftrykket for de tre basisvarianter af umalede Troldtekt akustikplader. Du kan også se, hvilke livscyklusfaser vi regner med.
Ikke alle faser er obligatoriske at deklarere på alle markeder. Da vi forhandler Troldtekt på en række markeder og ønsker fuld transparens omkring vores produkters aftryk, har vi inkluderet og vist alle faserne.
En EPD gør det muligt for dig som arkitekt, entreprenør eller bygherre at vurdere forskellige byggematerialers miljøpåvirkning, herunder Global Warming Potential (GWP), som viser materialets CO2e-aftryk. Med udgangspunkt i de forskellige data i EPD’erne kan du sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige byggematerialer på et oplyst grundlag.
Når du skal dokumentere CO2e-aftrykket, spiller produktspecifikke EPD’er en central rolle. I Troldtekts EPD’er er CO2e-aftrykket opgjort som en totalværdi målt over en levetid på 50 år.
Der er flere ting, du skal være opmærksomme på, når du sammenligner EPD’er for produkter. Her er fire af de vigtigste:
I 2021 blev det et krav at udarbejde EPD’er efter standarden EN15804+A2. Vær dog opmærksom på, at EPD’er normalt gælder i fem år, så du kan stadig indtil midten af 2027 møde EPD’er, som er udarbejdet efter den tidligere standard, EN15804+A1.
Producenter kan have forskellige EPD’er for forskellige produkter, ligesom nye produktopdateringer måske ikke indgår i EPD’en.
Det er vigtigt at sammenligne de samme faser i produkternes livscyklus, når du ser på data. Bemærk, at EPD’er udarbejdet efter den gamle standard (EN15804+A1) kan have færre faser med end de nyere EPD’er (EN15804+A2). Det kan gøre det svært at sammenligne data. EPD’er baseret på EN 15804:2013 kan heller ikke direkte sammenlignes med EPD’er baseret på EN 15804:2012+A2:2019 pga. opdaterede beregningsmetoder.
Den såkaldte ”declared unit” i EPD’er kan variere. Hos Troldtekt bruger vi kvadratmeter som enhed, så det er nemt at beregne aftrykket ud fra loftets samlede areal. I andre EPD’er kan data være opgjort efter for eksempel produkternes vægt.
Produktspecifikke EPD’er som Troldtekts beskriver, hvordan et specifikt byggemateriale påvirker miljøet. Men findes der ikke en EPD for præcis det byggemateriale, man vil bruge, kan man enten vælge en såkaldt branche-EPD baseret på gennemsnit for en type byggematerialer eller regne med generiske data fra en database.
Hvis du har muligheden, bør du altid vælge produktspecifikke EPD’er, da de giver de mest præcise data.
Det er normalt producenten af byggematerialet, der får udarbejdet EPD’en. Deklarationen hviler på en grundig livscyklusanalyse, som i Troldtekts tilfælde er udarbejdet af den eksterne LCA-konsulent M.Sc. Stefan E. Danielsson.
Den danske organisation EPD-Danmark har udgivet Troldtekts EPD’er, som er tredjepartsverificeret af en af de uvildige verifikatorer, der er tilknyttet EPD-Danmark. Dermed har vi to forskellige eksterne parter til henholdsvis at udarbejde og verificere vores EPD’er.
Som rådgiver eller udførende kan du lægge en given mængde Troldtekt akustikplader ind i en samlet digital livscyklusberegning af en bygnings miljøaftryk. Det digitale format sparer tid til manuel indtastning og minimerer desuden risikoen for fejl.
Hos EPD-Danmark er EPD'erne tilgængelige i et format, som kan importeres direkte i det digitale værktøj i LCAbyg.
Tabellerne med resultater fra livscyklusanalysen er et centralt element i EPD’erne. Her opgøres produkternes aftryk i de forskellige livscyklusfaser med forskellige enheder, afhængig af om der ses på CO2e-aftryk, forsuring, energiforbrug eller noget fjerde.
Af tabellernes kolonne 1 fremgår det, hvad tallene udtrykker. Et eksempel er GWP, som står for Global Warming Potential. Forkortelserne er forklaret under hver tabel.
Af kolonne 2 fremgår det, hvilken enhed tallene er opgjort i. For GWP er enheden ”kg CO2-Eq.”, som står for kuldioxid-ækvivalent per deklareret enhed af byggematerialet. I tallet indgår alle drivhusgasser, og deres forskellige miljøaftryk omregnes til én sammenlignelig (ækvivalent) værdi.
Af de øvrige kolonner fremgår det, hvilken af byggematerialets livscyklusfaser værdien siger noget om. Talværdierne i tabellerne er ofte udtrykt med videnskabelige tal. Det betyder, at hvis der står E+, skal der sættes nuller efter tallet, og hvis der står E-, skal der sættes nuller før (decimaltal). Slutteligt betyder E+0, at tallet foran er den reelle værdi. Her demonstreret i tre eksempler:
EPD’erne er et godt redskab til at få overblik over miljøpåvirkningen i de forskellige faser af byggematerialets levetid – men faserne skal altid ses i sammenhæng. Blandt andet skal summen af såkaldt biogent CO2e altid være nul i en EPD. Det vil sige, at CO2e, som lagres i produktet i én fase, skal frigives igen i en senere fase (metoden kaldes -1/+1).
Biogent CO2e dækker over den kuldioxid, der indgår i det biologiske kulstofkredsløb og lagres i biobaserede råvarer som for eksempel træ. Modsat stammer fossilt CO2e fra olie, kul og gas.
Lad os bruge Troldtekt som eksempel:
> I Troldtekt akustikplader er råvarerne træ og cement. Mens cementproduktion udleder en del CO2e, trækker træet markant i den modsatte retning, fordi træet binder kuldioxid under opvæksten. Det er biogent CO2e.
> Summen af træ og cement giver Troldtekt et lavt CO2e-aftryk i råvarefasen, og da vi i produktionen stort set kun bruger CO2e-neutrale energiformer (vindkraft og biobrændsel fra eget fyr), ender det samlede CO2e-aftryk i produktionsfaserne A1-A3 under nul.
> Den biogene CO2e frigives dog fra træet igen efter endt levetid, og faserne C3/C4 har derfor et CO2e-aftryk i plus. Samlet set er råvaren træ dermed CO2e-neutral i livscyklusberegningen.
Der er stor forskel på de nationale regler, og det er vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne på det marked, hvor du bygger. I nogle lande – for eksempel Danmark – er der fastsat en øvre grænse for CO2e-aftrykket fra nye bygninger. Grænserne kan være anderledes eller ikke eksisterende på andre markeder.
Når du beregner en bygnings livscyklusanalyse (LCA) i henhold til nationale regler, skal du også være opmærksom på, hvilke EPD-faser du kan tælle med. Typisk kan fase D ikke indgå i LCA-beregningen.
Du skal desuden være opmærksom på, at praksis i nogle lande er at beregne bygningens samlede CO2e-aftryk per kvadratmeter målt over 50 år, mens det i andre lande er praksis at omregne til et årligt CO2e-aftryk per kvadratmeter. Aftrykket for Troldtekt plader er i EPD’erne opgjort over 50 år og skal dermed divideres med 50, når du omregner til et årligt aftryk per kvadratmeter.
Endelig er der nogle markeder, hvor den biogene CO2e holdes helt ude af LCA-beregningen. Det gælder for eksempel i Sverige og Norge. I stedet for at anvende metoden -1/+1, som er beskrevet i punktet ovenfor, gælder her princippet 0/0. Det samlede livscyklusaftryk for en Troldtekt plade forbliver netto det samme, uanset hvilken af de to metoder du anvender, men det vil falde anderledes ud i de enkelte faser.