Troldtekt® skinnesystemer
Du kan vælge imellem forskellige skinnesystemer, når du skal montere et nedhængt Troldtekt akustikloft. I nogle systemer er skinnerne et synligt designelement, mens de i andre er helt skjult.
I projektbyggeri som større kontorer, skoler og institutioner opnår du typisk den største akustiske effekt, når du monterer et nedhængt Troldtekt loft i et skinnesystem. Skinnesystemet vil have en afstand på for eksempel 200-300 millimeter til det faste loft, så der er et hulrum over akustikloftet.
Du har mulighed for at vælge mellem flere forskellige skinnesystemer, alt efter hvilket loftdesign og hvilken monteringsform du ønsker:
- I et C60-skinnesystem monterer du Troldtekt pladerne med skruer eller KN-beslag.
- I et T-skinnesystem lægger du pladerne i skinnerne uden brug af værktøj – og du kan vælge, om skinnerne skal være synlige eller skjulte.
C60-skinnesystem
Et nedhængt loftsystem, hvor akustikpladerne monteres med skruer eller skjulte KN-beslag. Det giver en loftsflade uden synlige skruer udover langs væggene.
T24-skinnesystem
Et klassisk, demonterbart loftssystem med synlige skinner. Her får du en fleksibel løsning, der forener nem adgang til installationer med nye designmuligheder.
T35-skinnesystem
Et fleksibelt skinnesystem til nedhængte Troldtekt-lofter. Med samme grundlæggende konstruktion kan du vælge mellem synlige, delvist skjulte eller skjulte skinner.