Sanselig interaktion

LIFE Campus er et nyetableret læringscenter i Kgs. Lyngby ved Novozymes og DTU. Bag LIFE Campus står LIFE Fonden, som uddeler naturfaglige undervisningsforløb til grundskoler og ungdomsuddannelser.

Den nye bygning ligger smukt i landskabet, hvilket også opleves ud imellem de 96 egetræsstammer, som udgør facadens overgang mellem inde og ude. Indenfor er teknologi i fokus, og husets formål er netop koblingen mellem natur og teknologi - på en sanselig måde. LIFE er en forkortelse for: Læring, Idéer,Fascination og Eksperimenter. Målet er at styrke fascinationen af naturvidenskab hos børn og unge. I undervisningslaboratorierne får eleverne mulighed for at undersøge virkelighedsnære problemstillinger, der understøtter FNs verdensmål for bæredygtig udvikling. Elevernes bevægelse igennem huset er via garderobe i kælderen (hvor husets energiforbrug er monitoreret) til laboratorierne i etagen over. På samme etage spiser eleverne frokost og har udgang til udendørslab med kunstværker, LIFE Arboret og LIFE pomet. Medarbejderne i huset sidder primært på første sal, hvor de har deres eget spiseområde.

Atmosfærisk stemning
Midt i LIFE Campus ligger en stor multisal - Kolossalen - som en kerne op igennem husets etager.

Salen kan deles op i to og i det daglige anvendes til interaktive undervisningsaktiviteter med 360 graders projektion eller som auditorium med plads til 400 personer.

Salen er udført i beton med synlig støbeforskalling, hvorved den ”indre facade” bliver meget taktil. Øvrige vægge er perforerede stålplader og gulvene er i træ. Ens for husets materialer er, at de er hvad man ser. Det gælder også lofterne i de fleste rum, da Troldtekt er fremstillet af træ og cement.  De sorte Troldtekt lofter, som udover en behagelig akustik, er med til at indramme udsigten til naturen og rumligheden omkring Kolossalen i midten. I mindre, indeliggende lokaler er anvendt Troldtekt lys natur. Husets arkitektur og valg af ærlige materialer giver en fantastisk atmosfære i huset, som både er til gavn for ansatte i LIFE Fonden og de mange elever, som besøger huset.

 

Fakta

Projekt:
Naturvidenskabeligt læringscenter i Kgs. Lyngby
Arkitekt:
Vilhem Lauritzen Arkitekter
Landskabsarkitekt:
GHB Landskab
Totalrådgiver / Ingeniør:
COWI
Entreprenør:
Rambøll
Troldtekt produkter
Loftbeklædning:
Troldtekt akustik Plus
Farve:
Lys natur, malet grå og malet sort
Struktur:
Ultrafin (1,0 mm træuld)
Tekst & Fotos
Tekst:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt
Fotos:
Helene Høyer Mikkelsen, arkitekt