Kom på skovtur og fabriksbesøg med Troldtekt og FSC Danmark
23.03.2026
Oplev skovens biodiversitet og se hvordan den populære akustikplade bliver til.
Forlad tegnebordet og tag med Troldtekt og FSC Danmark i skoven. Her får du konkret indsigt i FSC, ansvarlig skovdrift og offsite biodiversitet - og hvad det betyder for dine materialevalg, dokumentation og projekter i praksis.
Turen fortsætter på Troldtekts produktion, hvor vi skal se, hvordan hensyn til skov og natur omsættes til færdige akustikløsninger.
Turen finder sted onsdag den 27. maj 2026.
På programmet
- Afgang fra Aarhus Musikhus kl. 8.15.
- Besøg i den FSC-certificeret skov, Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg, hvor en lokal skovfoged og skoventreprenør viser rundt og fortæller om bæredygtighedsfokus i driften.
- Frokost og fabriksrundvisning hos Troldtekt A/S i Troldhede, hvor du får et kig ind i produktionen af FSC®-certificerede akustikplader (FSC®C115450).
- FSC Danmark fortæller om certificering, og hvad du som rådgiver bør vide, når du projekterer med træ
- Retur fra Troldhede mod Aarhus kl. 15.00
I bussen byder vi på morgenbrød og kaffe, og inden rundvisningen på fabrikken i Troldhede serverer vi en let frokost.
Husk praktisk tøj - og gerne gummistøvler!